Bådlejet hører til Kølholmvej 8, Frederikssund

Billede 1: Havneindløbet.

Billede 2: Sten med indhugget kors.

Billede 3: Molen

Billede 4: Oversiden af molen er plan som en brolagt vej.

Billede 5: Trappetrinene på indersiden af molen.

Artikel af Knud Sørensen, Frederikssund historiske forening, nr.2 1986

Spadserer man langs Roskilde Fjord mod syde forbi det sted, hvor det gamle Skalleværk har ligget (det blev revet ned i 1985), - kan man få et smukt bygningsværk at se. Det drejer sig om et bådleje, - en lille "havn" næsten, - opbygget af utilhuggede kampesten så smukt og gennemtænkt - skal det vise sig - så funktionelt rigtigt lavet, at det er en glæde at se det.

Bådlejet tilhører husmand Christian Olsen Kølholmvej 8, og det ligger ud for den lille sti, der fører syd omkring maleren Hagedorn Olsens ejendom og ned til stranden.

Frederikssund Historiske Forening har besøgt Chr. Olsen for at få noget at vide om bådlejet og dets tilblivelse.

Chr. Olsen fyldte 90 år den 25. marts 1986 og han er frisk og rask, kun kan det på det sidste knibe lidt med at gå, men han kan huske en masse og fortæller glad og gerne om sine erindringer.

"Min bedstefar, Peder Olsen, kom hertil fra St. Rørbæk i 1860. Mine oldeforældre havde det lille sted, man kunne se på venstre side af amtsvejen, når man kører fra st. Rørbæk mod syd, lige ved gravhøjene ("Dødningene",red.). Min bedstefar ville gerne have et lille sted for sig selv, og så havde han lyst til at fiske på fjorden, - så jeg er altså 3.generation her på stedet", fortæller Chr. Olsen stolt.

Det var om foråret Peder Olsen kom hertil og anskaffede sig en båd, og snart fandt han ud af, at han manglede et godt og solidt sted at fortøje båden, så den lå beskyttet mod vind og vejr. En båd, der trækkes på land, når den ikke er i brug, tørrer ud og bliver utæt på få dage. Den har bedst af at ligge i vandet konstant.

Peder Olsen begyndte byggeriet af bådlejet den følgende vinter 1861 og fik hjælp af sine 3 sønner, hvoraf Chr. Olsen far, Ole Olsen, var den ene.

Sammen gik de ud på isen og fik ved hjælp af løftestænger vippet nogle sten op på isen og de blev så kuret over isen ind til land, til det sted, hvor bådlejet skulle bygges.

Stenene blev sorteret og omhyggeligt udvalgt og derefter stablet, så bådlejet fik sin form. Det består af en enkelt stenrække mod syd og i nordsiden er så den fine, nøje opbyggede mole, som går fra kysten og ca. 12 meter ud mod vest, her drejer den sig i en blød bue mod syd, mens den bliver lavere de sidste 12 m.

Nederst ligger de største sten og stabiliserer hele byggeriet, mens der er indpasset mindre sten imellem dem. Udvendig er molen plan i en vinkel på ca. 60° ned mod vandet, det er for at kunne tillade isen, når den kommer i drift om foråret, at kunne glide op iver molen uden at ødelægge denne. Ind mod midten har molen 4 trappetrin, så man let kan komme til og fra båden ved enhver vandstandshøjde. Ovenpå er molen helt plan, så man går som på den fineste stenbro der. Og så er stenene brugt helt, som de er fundet, ikke en er tilhugget.

Yderst på sydspidsen af molen går en stenrække igen i en blød bue mod vest, det er for at bryde bølgerne, så man kunne sejle ud og ind af "havne-indløbet" også i hårdt vejr, uden at risikere at båden bliver slået mod stenene. Inde i bådlejet kan en eller flere både ligge godt beskyttet mod vesten- og nordenstormene.

Hele byggeriet varede 2 vintre og i foråret 1862 stod det færdigt, smukt og så funktionelt rigtigt lavet, at det nu i over 100 år har været i stand til at afbøje isens tryk, som ellers kan være kolosalt stort.

Christian Olsen fortæller, at der midt på molen, der hvor den drejer mod syd, har været et firkantet hul ned i den. Det var et skydeskjul, hvor man kunne sidde og skyde ænder. Men Chr. Olsen har selv fyldt hullet op, da man let risikerer at falde ned i det når det var mørkt; Chr. Olsen tog nemlig ofte ud og blussede ål om natten. Ellers er der ikke ændret på konstruktionen i de mange år, bådlejet har stået, men både Chr. Olsen og hans far omhyggeligt vedligeholdt det, så det stadig står så smukt, som den dag i 1862, hvor det stod færdigt.

Lige ved bådlejet ligger en ca. ½ m stor sten med et tydeligt kors hugget ind i. Den blev i en tidligere Frederikssund brochure afbilledet med en tekst, der fortalte, at den skulle være fra bronzealderen. Dette er fejlagtigt. Daværende rigsantikvar P.V. Glob har besigtiget stenen og udtalt, at det indhuggede kors højest er et par hundrede år gammelt, og det har intet med oldtidens helleristninger at gøre. Stenen har tidligere ligget et par hundrede meter længere mod syd, måske stammer den fra et sted, hvor man har kløvet og tilhugget sten til byggeri, mener Chr. Olsen.

Såvel Chr. Olsens far som hans bedstefar og oldefar har haft en lille hjemmeindustri, som beskæftigede dem om vinteren, de lavede strygestål (til at hvæsse leer med) og solgte dem. Men om "Spånmændene fra Oppe-Sundby" skal fortælles ved en senere lejlighed. af Knud Sørensen