MyHeritage - vilkår og betingelser
Disse vilkår og betingelser er senest opdateret den 18. april, 2024.
Hvis du ikke har læst vores vilkår og betingelser siden denne dato, bedes du gøre det nu.
Velkommen til MyHeritage
MyHeritage er en online tjeneste, hvor medlemmerne kan opbygge deres eget slægtstræ, uploade og forbedre kvaliteten af familiefotos, søge efter optegnelser og aviser, udføre DNA-tests og modtage oplysninger om genetisk slægtshistorie og genetiske sundhedsanalyser (”Tjenesten”) Tjenesten er ejet og drevet af MyHeritage Ltd. (i det følgende kaldet "MyHeritage", 'vi', 'vores' eller 'os'). ”Du” vil sige en voksen (over 13 år) bruger af tjenesten (visse stedet kan minimumsalderen være højere, se afsnittet ”Mindreårige brugere” nedenfor). Enhver form for brug af MyHeritages hjemmeside (myheritage.com eller myheritage.* på andre top-level domæner), hjemmesiden OldNews.com eller MyHeritages og Reimagines mobile applikationer til iOS og Android (samlet kaldet ”Hjemmesiden”) samt tjenesten finder sted i overensstemmelse med de i dette dokument beskrevne vilkår og betingelser. Når du bruger vores hjemmeside, forpligter du dig samtidig til vores vilkår og betingelser, hvorfor du bedes læse dem. Du accepterer også at indgå en aftale med os på baggrund af disse vilkår og betingelser (”Aftale”), uanset om du er registeret som medlem på MyHeritage eller ej (”Medlem”). Hjemmesiden udgør en del af en gruppe af hjemmesider, som vi ejer og driver ("MyHeritage Website Group"), som også indbefatter Geni.com.
Denne aftale er gældende for enhver form for brug af tjenesten, herunder men ikke begrænset til: a) indsendelse af DNA-prøver, b) uploading af DNA-datafiler fra andre DNA-tjenester, c) modtagelse og interageren med genetiske slægtsanalyser (”DNA-slægtsforskningstjenester”), d) modtagelse og interageren med genetiske sundhedsanalyser (”DNA-sundhedstjenester”) og downloading af dine rå DNA-data (samlet kaldet ”DNA-tjenester”). Tjenesten inkluderer DNA-tjenester.
Der henvises i denne aftale til yderligere politikker og retningslinjer, herunder DNA informeret samtykke og privatlivspolitik, som forklarer, hvordan vi indsamler og bruger dine personoplysninger. Læs venligst alle disse dokumenter grundigt, så du forstår dine rettigheder og forpligtelser, når du bruger tjenesten.
Hvis der er dele af denne aftale, du ikke kan tilslutte dig, bør du ikke bruge tjenesten og hjemmesiden. Vi forbeholder os retten til til enhver tid at ændre disse vilkår og betingelser, og eventuelle ændringer vil træde i kraft fra det øjeblik, de offentliggøres på hjemmesiden. Hvis du fortsætter med at bruge tjenesten efter at eventuelle ændringer er blevet offentliggjort, accepterer du samtidig at være underlagt sådanne ændringer i aftalen.
Tjenesten
MyHeritage familiesider og andre tjenester
Vores indholdsstandarder
I dette afsnit forklares vores standarder for brugergenereret indhold på hjemmesiden, hvad du kan gøre for at anmelde indhold, som, du tror, er ulovligt eller på anden måde ikke i overensstemmelse med vores standarder, samt hvad vi gør, hvis vi bliver gjort opmærksom på sådant indhold.
MyHeritage tillader dig som medlem at poste indhold på MyHeritages familiesider og andre dele af hjemmesiden samt at kontrollere og begrænse andres adgang til sådant indhold på gruppen af MyHeritage hjemmesider. Vær omhyggelig med at udvælge de oplysninger, du lægger ud på hjemmesiden og undgå at poste ulovligt eller upassende indhold, se flere detaljer nedenfor. Vi redigerer eller overvåger ikke brugergenereret indhold, men vi forbeholder os retten til at fjerne brugergenereret indhold, som vi måtte bliver gjort bekendt med, og som efter vores skøn udgør et brud på denne aftale eller love og regler.
Det er ikke tilladt at poste indhold på, sende indhold via eller gøre indhold tilgængeligt på hjemmesiden, såfremt indholdet består af følgende, som er ulovligt:
- Billeder, video og andet som inkluderer nøgenhed, seksualitet, pornografi, usømmelighed, vulgaritet, vold eller andet stødende indhold.
- Indhold, som krænker andres privatliv eller fortrolighed, herunder dine familiemedlemmer.
- Personoplysninger, herunder billeder eller e-mailadresser på levende personer (udover dine egne), hvis de offentliggøres uden vedkommendes accept.
- Oplysninger vedrørende mindreårige eller børn, som kan identificere dem, deres personoplysninger eller kontaktoplysninger, hvis de offentliggøres uden deres forældres eller værges accept.
- Indhold, som ikke tilhører dig, eller som du ikke har ret til at bruge.
- Indhold, som krænker andres immaterielle rettigheder eller andre rettigheder, herunder copyright og varemærkerettigheder. Du bør ikke uden tilladelse fra rette ejermand vise indhold, som tilhører andre, herunder billeder.
- Indhold, som er uanstændigt, usømmeligt, ærekrænkende, nedsættende, svigagtigt, voldeligt, hadefuldt, falskt, misvisende, upræcist, ondsindet, fornærmende, chikanerende, truende eller som kunne give anledning til racerelateret, religiøst eller etnisk had.
- Indhold, som kan forårsage forskrækkelse, irritation, ængstelse, forlegenhed, vække anstød eller bekymring.
- Indhold, som kan være skadevirkende i forhold til eventuelle aktive retsforhandlinger, som du er vidende om; er ulovligt eller fremmer ulovlig aktivitet.
- Computervirus, trojanske heste eller ondsindede koder.
- Indhold, som er i strid med vores privatlivspolitik. privatlivspolitik
- Indhold, som på anden måde er ulovligt.
- Andet indhold, som vi med rimelighed skønner upassende.
Anmeldelse af indhold
Hvis du mener, at indhold, som du har set på hjemmesiden, er ulovligt eller på anden måde udgør en overtrædelse af vores standarder som beskrevet ovenfor ('upassende indhold'), så bedes du anmelde det til privacy@myheritage.com og oplyse dit navn (medmindre du i medfør af gældende lovgivning er undtaget herfor).
Når du anmelder upassende indhold, udgør din anmeldelse bekræftelse på, at du efter bedste overbevisning mener, at anmeldelsens indhold og beskyldninger er retvisende.
Tilpasning af indhold
Når vi modtager en anmeldelse om upassende indhold, kan vi:
- Fjerne indhold, som vi med rimelighed skønner udgør en overtrædelse af vores standarder.
- Suspendere eller fjerne en persons adgang til hjemmesiden eller dele deraf.
- Ignorere henvendelsen, hvis vi skønner, at indholdet ikke udgør en overtrædelse af vores standarder.
Vi giver dig besked om udfaldet af vores gennemgang af indholdet. Hvis vi beslutter at fjerne indhold, kan vi, alt afhængig af forholdene og hvor det er relevant, også give besked til den person, der har uploadet indholdet eller til andre personer, hvis adgang til hjemmesiden vi vælger at suspendere eller opsige.
Hvis du ikke er enig i vores beslutning, har du mulighed for at appellere den. Du skal blot svare på den e-mail, vi sender, når vi informerer dig om vores beslutning.
Viderebringelse af oplysninger
Vi kan af juridiske hensyn være nødsaget til at viderebringe oplysninger om en person, der poster ulovligt indhold.
Din brug af hjemmesiden eller tjenesten
Når du bruger hjemmesiden eller tjenesten, skal du overholde vores indholdsstandarder (se ovenfor), og du må ikke:
- Udgive dig for at være en anden eller bruge et falsk navn.
- Udgive dig for at være medarbejder hos eller repræsentant for MyHeritage Ltd. eller dennes tilknyttede selskaber.
- Forfølge eller chikanere andre brugere uden deres samtykke eller efter det udtrykkeligt eller underforstået er trukket tilbage.
- Sende reklame-e-mails, spam e-mails, uopfordrede masse-e-mails eller anden upassende e-mail.
- Gøre noget, som kan skade vores navn og ry.
- Begrænse eller forhindre andres brug af hjemmesiden.
- Udnytte nogen del af hjemmesiden til kommercielle formål.
- Lave nogen form for aktivitet, som kræver betaling fra andre personer.
- Reklamere for eller tilbyde produkter eller tjenester.
- Poste links til andre hjemmesider udenfor gruppen af MyHeritage hjemmesider.
- Bruge andres kreditkort eller betalingsmiddel uden deres tilladelse.
- Gennemføre eller deltage i retstekniske eller kriminaltekniske undersøgelser.
Du må ikke kopiere eller opbevare nogen dele af hjemmesiden eller dens indhold elektronisk eller gøre nogen del af hjemmesiden eller dens indhold tilgængelig for andre, og du må ikke distribuere eller sælge nogen del af hjemmesiden eller dens indhold, og du må ikke systematisk downloade indhold og data fra eller igennem hjemmesiden med henblik på at skabe eller oprette en anden database. Det er strengt forbudt at benytte scraping og crawling til at udtrække eller høste data fra sider og indhold på hjemmesiden. Det er også strengt forbudt at benytte makroer eller scripts til automatiserede aktiviteter på hjemmesiden, herunder uploadning af billeder, farvelægning af billeder, farveforbedring eller andre billedforbedringer. Det er strengt forbudt at opdele en video i rammer for at farvelægge rammerne på MyHeritage. Overtrædelse af disse forbud kan resultere i omgående ophør af dit medlemsskab, og at du bliver mødt med eventuelle juridiske krav.
Gensalg af produkter fra MyHeritage (herunder uden begrænsning MyHeritage DNA-sæt) er strengt forbudt. Det er strengt forbudt at købe MyHeritage DNA-sæt og sælge dem videre til andre.
Når vi bliver gjort opmærksom på eventuel ulovlig aktivitet på hjemmesiden, beslutter vi, hvorvidt der sker henvendelse til de rette myndigheder.
Retningslinjer for MyHeritage-medlemmer
En MyHeritage-familieside er et sted, hvor medlemmerne kan dele indhold med andre medlemmer. Dette kan skabe konflikter mellem medlemmerne. De følgende retningslinjer er gældende for alle MyHeritage-medlemmer, også dig:
- Medlemmer skal indhente tilladelse fra levende familiemedlemmer, før de poster oplysninger om dem. Hvis de fortsætter uden tilladelse, ligger ansvaret hos ejeren af familiesiden, dvs. det medlem, som oprettede familiesiden.
- Hvis vi modtager en klage om oplysninger, der er postet på en familieside om en person eller en slægtning tæt på denne person mod personens ønske, så forbeholder vi os retten til at slette disse oplysninger, også selvom familiesidens ejer ønsker at beholde oplysningerne. I tilfælde af uoverensstemmelse med det medlem, som ejer siden, har vi beføjelse til efter vores skøn at udelukke dette medlem og fjerne vedkommende fra hjemmesiden. Hvis medlemmet er abonnent, refunderer vi den seneste abonnementsbetaling.
- En persons ret til at bede om ikke at være registreret på en familieside vejer tungere end familiesidens ejers ret til at registrere vedkommende på siden.
- Hvis du støder på personoplysninger på hjemmesiden, som er skrevet af et andet medlem, og som du ønsker slettet, bedes du kontakte os på privacy@myheritage.com. Vi tilstræber at behandle din henvendelse indenfor en uge. Vi vil i første omgang forsøge at løse problemet ved at kontakte det medlem, som har skrevet oplysningerne, eller som er ansvarlig for dem og give dem tid til at svare. Vi samarbejder med dig for at sikre, at de oplysninger, du ønsker slettet, rent faktisk også bliver slettet. Om nødvendigt vil vi også hjælpe dig med at fjerne oplysningerne fra søgemaskiner som Google, men bemærk venligst, at fjernelse af information fra søgemaskiner ligger udenfor vores kontrol- og ansvarsområde.
- Det er forbudt at kopiere oplysninger og billeder fra andre familiesider eller eksterne hjemmesider uden tilladelse fra sidernes ejere, og medlemmer, som alligevel gør dette, vil efter vores skøn blive udelukket fra vores hjemmeside.
- Når du inviterer andre til at være medlem på din familieside eller godkender deres anmodning om medlemskab, så giver du dem adgang til familiesiden, og de har mulighed for at kopiere dele deraf. Hvis det sker, ligger ansvaret hos det medlem, der inviterede eller godkendte medlemskabet og ikke hos os. Hvis en person er blevet inviteret eller godkendt som medlem ved en fejl, kan ejeren af familiesiden fjerne det medlem fra familiesiden, så vedkommende ikke længere har adgang.
- Familiesider er som standard åbne for besøgende, men detaljer om levende personer i slægtstræet er skjulte, dog med undtagelse af efternavn. Ejere af familiesider har mulighed for at gøre siden samt billeder private samt deaktivere Smart Matching™.
Smart Matching™ er en tjeneste, som søger slægtsoplysninger for dig ved at matche dit slægtstræ med andre slægtstræer. Der er dog en enkelt men; ejere af andre slægtstræer kan se de dele af dit slægtstræ, som matcher deres (dog undtagen levende personer i dit slægtstræ, som ikke er fundet i deres slægtstræ, som forbliver anonyme) Hvis man ikke ønsker dette, er det muligt at deaktivere Smart Matching™ ved i din kontomenu i øverste højre hjørne af hjemmesiden at klikke på ”Mine private oplysninger” i rullemenuen. Klik på ”Indhold” under navnet på dit træ, fjern markeringen i ”Aktivér Smart Matching™” og klik ”Gem”. Hvis du deaktiverer Smart Matching™ for dit slægtstræ, påtager du dig ansvaret for, at andre medlemmer vil kunne se dele af dit slægtstræ.
Vi stiller en række tjenester til rådighed fra tredjeparts AI-teknologiudbydere, herunder OpenAI og Gemini. Disse tjenester inkluderer:
* AI Record Finder™: en AI-baseret tjeneste, som giver brugeren mulighed for at kommunikere med en chat-assistent og finde optegnelser om forfædre og slægtninge.
* AI Biographer™: en AI-baseret tjeneste, som giver brugeren mulighed for at skrive en biografi om en afdød eller særlig person.
Du har mulighed for at bruge disse tjenester til at søge efter og opsummere forskellige datakilder, herunder data fra MyHeritage (som inkluderer oplysninger fra andre MyHeritage-medlemmer) samt data fra tredjeparter til MyHeritage i opbygningen af din familiehistorie. Hvis du vælger at benytte dig af disse tjenester, accepterer du samtidig, at de oplysninger, du bidrager med i dine søgninger, herunder personoplysninger, bliver delt med AI-udbyderne og bearbejdet med henblik på at give dig søgeresultater. Du accepterer også, at du ikke må videregive følsomme personoplysninger (herunder f.eks. sundhedsoplysninger eller genetiske oplysninger) i chatfunktionen. AI Record Finder™ er ikke designet til at bede dig om denne type oplysninger. Som med al anden AI-teknologi kan der være fejl i resultatet.
Vi forbeholder os retten til efter eget skøn at fjerne et slægtstræ eller indhold, som du har postet eller til enhver tid at begrænse, suspendere eller lukke din adgang til hjemmesiden eller dele deraf af en hvilken som helst årsag, med eller uden forvarsel samt uden nogen form for ansvar, det være sig økonomisk eller andet.
Når først du har postet indhold på hjemmesiden, herunder slægtstræer og billeder, kan det bliver søgbart og tilgængeligt for andre på hjemmesiden eller gruppen af MyHeritage-hjemmesider, afhængig af hvilke tilladelser, du har krydset af dine indstillinger. Afhængig af dine indstillinger kan andre brugere muligvis finde, se, kopiere, downloade, gemme og til tider redigere eller slette indhold, som du har postet. Du accepterer, at andre brugere kan opnå adgang til din familieside og handle som ovenfor beskrevet.
Du kan slette indhold, som du tidligere har postet på hjemmesiden, men hvis andre har downloadet eller gemt kopier af indholdet, så kan det stadig være offentligt tilgængeligt.
Andre brugere kan kontakte dig via hjemmesiden vedrørende indhold, som du har uploadet. Vi kan sende dig en e-mail-notifikation, når du har en ny besked på hjemmesiden. Du kan ændre dine e-mail-indstillinger i afsnittet ”Min konto”, hvis du ikke ønsker at modtage sådanne notifikationer.
Anbefalingssystemer
Vi benytter nogle systemer, som kan betragtes som anbefalingssystemer, herunder Record Matches, Smart Matches™, Instant Discoveries™ og Search Alerts. Disse systemer er designet til at filtrere indhold på MyHeritage samt brugerindhold med henblik på at foreslå indhold, som er relevant for dig. Record Matches anbefaler historiske optegnelser, som kan være relevante i forhold til personer i dit slægtstræ. Smart Matches™ finder matches imellem slægtstræer. Instant Discoveries™ er familiehistorieoplysninger, som du kan føje til dit træ. A Search Alert er e-mail-notifikationer, som du modtager, hvis der er fundet nye oplysninger på en tidligere søgning på MyHeritage.
DNA-tjenester
Din brug af DNA-tjenester er underlagt denne aftale samt MyHeritages privatlivspolitik.
Når du bestiller et MyHeritage DNA-sæt og indsender DNA-prøver til os, behandler vi dem og genererer DNA-markører samt haplogrupper (”DNA-resultater”). Du kan også uploade DNA-resultater til os i en DNA-datafil, hvis du har taget en DNA-test hos en anden udbyder. Vi udfører genetiske slægtsanalyser af DNA-resultater og udarbejder DNA-matches samt etnicitetsestimater (samlet kaldet ”DNA-slægtsrapporter”). Hvis du køber en MyHeritage DNA-sundhedsopgradering eller hvis du har købt en MyHeritage DNA-sundhedstest (tilbydes ikke længere), så udfører vi en genetisk sundhedsanalyse af DNA-resultatet og udarbejder en Genetisk risikorapport samt Rapport om bærerstatus (samlet kaldet ”DNA-sundhedsrapporter” og sammen med DNA-slægtsrapporter ”DNA-rapporter”).
For at kunne bruge DNA-tjenesterne skal du være registreret som medlem på hjemmesiden, men du behøver ikke abonnere.
DNA-slægtsforskningstjenesterne er pt. ikke tilgængelig for indbyggere i: Israel, Rusland, Iran, Libyen, Sudan, Somalia, Nordkorea, Libanon og Syrien ("Begrænsede lokationer for DNA-slægtsforskning"). DNA-sundhedstjenesterne er pt. ikke tilgængelig for indbyggere i: Israel, Rusland, Frankrig, Tyskland, Østrig, Schweiz, Tyrkiet, Spanien, Norge, Iran, Libyen, Sudan, Somalia, Nordkorea, Libanon og Syrien samt staterne Rhode Island, New Jersey og New York, ("Begrænsede lokationer for DNA-sundhed"). Indbyggere i Frankrig og Israel kan ikke købe DNA-testsæt hos MyHeritage. Når du benytter DNA-tjenesterne, indsender en DNA-prøve til test eller uploader DNA-resultater til hjemmesiden, så erklærer du, at du er mindst 18 (atten) år og ikke bor i et af de begrænsede områder for DNA-slægtsforskning eller begrænsede områder for DNA-sundhed, og du erklærer, at du har læst, forstået og accepterer betingelserne i denne aftale samt indsamling og brug af din DNA-prøve og DNA-resultater og vores udarbejdelse af relevante DNA-rapporter. Derudover erklærer du, at enhver DNA-prøve, som du indsender og DNA-resultater, som du uploader, enten er dit DNA eller DNA fra en person, som du er værge for, eller hos hvem du har indhentet tilladelse til at indsende deres DNA til os.
Enhver brug af DNA-tjenesterne i forbindelse med ordenshåndhævelse, retstekniske eller kriminaltekniske undersøgelser, undersøgelse af henlagte sager, identifikation af ukendte, afdøde personer, lokalisering af slægtninge til afdøde personer vha. DNA fra et lig og/eller lignende formål er strengt forbudt, medmindre der foreligger en retskendelse. Med henblik på at beskytte vores kunders privatliv er det vores politik at afvise henvendelser fra politi og myndigheder. Det er strengt forbudt at uploade ”gammel DNA” (DNA fra arkæologiske udgravninger) eller ”objekt DNA” (DNA-data fra fysiske objekter) på hjemmesiden. Det er strengt forbudt at uploade DNA-data på hjemmesiden, hvis det er konstrueret eller manipuleret manuelt eller ved hjælp af DNA-rekontruktionsværktøjer såsom Othram eller Borland Genetics eller ved at kombinere DNA-data fra flere forskellige personer til en ny DNA-datafil.
Når du indsender DNA-prøver til os, giver du os samtidig tilladelse til at udtrække DNA’en fra prøven, udføre genetiske analyser på DNA’en, fremlægge resultatet i en DNA-rapport for dig og andre, som du giver tilladelse, gemme prøverne med henblik på yderligere gentests i fremtiden (under forudsætning af din udtrykkelige godkendelse) samt til at tillade dig at downloade DNA-resultaterne, og i alle tilfælde i overensstemmelse med denne aftale samt vores privatlivspolitik. Du accepterer, at hvis du downloader dine DNA-resultater: 1) oprettes der en kopi, som ikke er underlagt MyHeritages sikkerheds- og privatlivsindstillinger, 2) når du downloader og gemmer dine DNA-resultater, sker det på dit eget ansvar og 3) MyHeritage har ingen kontrol med de downloadede DNA-resultater og bærer intet ansvar overfor dig eller nogen tredjepart i forhold til download og lagring af sådanne data.
Vi påstår intet ejerskab i forhold til DNA-prøver, DNA-resultater eller de genetiske slægts- og sundhedsoplysninger i DNA-rapporten. Alle genetiske slægts- og sundhedsoplysninger udtrukket fra DNA-prøver og DNA-resultater eller som fremgår af DNA-rapporter tilhører den person, som DNA’en er høstet fra alene under iagttagelse af de rettigheder, som vi er givet i medfør af denne aftale. Du accepterer, at når du indsender DNA-prøver eller DNA-resultater til os, så giver du os tilladelse til, og du erklærer, at du har ret til at give os tilladelse til at modtage, vise og udarbejde resultater på baggrund af DNA-prøverne, DNA-resultaterne og DNA-rapporterne alene ved hjælp af DNA-tjenesterne til kommercielt og ikke-kommercielt brug og MyHeritages (og dennes efterkommeres) forretningsformål, samt at rettigheder i relation til forskning eller kommercielle produkter, som vi kan udvikle og som involverer dit DNA, ikke tilfalder dig.
Hvis du anmoder om det, destruerer vi den DNA-prøve, du har indsendt. Hvis du gerne vil anmode om at få destrueret din DNA-prøve, bedes du kontakte os som beskrevet under ”Kontakt os” nedenfor. Du kan også til enhver tid slette dine DNA-resultater og DNA-rapporter fra hjemmesiden ved hjælp af slettefunktionen på siden ”Håndtér DNA-sæt”, eller du kan bede MyHeritages kundesupport om at gøre det for dig.
Når du indsender DNA-prøver eller DNA-resultater til os fra dig selv eller andre personer, hvis tilladelse du som beskrevet i dette afsnit har fået, så giver du os samtidig en royaltyfri, verdensomspændende tilladelse til at bruge dine DNA-prøver, DNA-resultater og deraf følgende DNA-rapporter i en så minimal grad som muligt, men som muliggør, at vi kan tilbyde dig vores tjenester. Den tilladelse, du giver os, er ikke stedsevarende. Den kan tilbagekaldes, idet du til enhver tid kan slette dine DNA-resultater og DNA-rapporter permanent fra hjemmesiden og bede os om at destruere dine DNA-prøver. Du friholder os fra ethvert krav, søgsmål eller sagsanlæg samt enhver form for pant i forbindelse med DNA-tests, DNA-prøver, DNA-resultater og/eller DNA-rapporter, herunder uden begrænsning fejl, udeladelse, injurier, forstyrrelser af privatlivets fred, trykkerettigheder, psykisk overlast eller økonomisk tab, også efter du ikke længere bruger hjemmesiden eller DNA-tjenesterne.
Når du indsender en DNA-prøve til os, så accepterer du, at den opbevares i USA, og du bekræfter, at du ikke er underlagt eksportforbud eller -begrænsninger i dit bopælsland. Du accepterer også, at du i medfør at gældende lovgivning i den stat eller det område, hvor du bor, har bemyndigelse til at viderebringe de i aftalen nævnte oplysninger, samt at du udtrykkeligt giver afkald på love og regler, som måtte gælde vedrørende DNA-prøver, DNA-resultater og/eller DNA-rapporter samt opbevaring af disse i den stat eller det område, hvor du bor.
Vi forbeholder os retten til efter eget skøn at afvise eller fjerne DNA-rapporter og/eller DNA-resultater, som du har indsendt eller, som vi har leveret efter behandling af din DNA-prøve eller til at begrænse, suspendere eller opsige denne aftale eller din adgang til enhver del af DNA-tjenesterne til enhver tid, af en hvilken som helst årsag, med eller uden varsel samt uden ansvar, dog vil vi betale dig tilbage, hvis du har købt et MyHeritage DNA-sæt fra os, og vi har udøvet ovenstående ret.
Egnethed
Brug af DNA-tjenesterne er ugyldig, hvor det er forbudt. Du må kun bruge DNA-tjenesterne, hvis du er fyldt 18 (atten) år og er myndig og i stand til at indgå en bindende aftale med os. Du må ikke bruge DNA-tjenesterne, hvis brugen heraf er i strid med love eller regler i dit bopælsområde. Når du benytter DNA-tjenesterne, erklærer du, at (a) den indsendte DNA-prøve og/eller DNA-resultaterne tilhører dig eller, alene i forhold til DNA-slægtsforskningstjenester, en anden person, som har givet dig tilladelse til at indsende deres prøve og/eller DNA-resultater, (b) du er atten (18) år og (c) din brug af DNA-tjenesterne ikke er i strid med gældende love eller regler. Hvis en mindreårig bruger DNA-slægtsforskningstjenesterne, vil den mindreåriges forældre eller værge blive draget til ansvar for den mindreåriges handlinger. Hvis du indsender en DNA-prøve fra en mindreårig alene med det formål at bruge DNA-slægtsforskningstjenesterne, så skal du være forælder til eller værge for den mindreårige, og du skal i så fald på vores anmodning indsende skriftlig bekræftelse på dette i et format, som vi kan acceptere. Hvis du har grund til at tro, at du har en aktiv, smitsom sygdom eller tilstand, bedes du undlade at indsende din prøve, indtil den sygdom eller tilstand ikke længere er smitsom eller er blevet kureret.
Betingelse
Hvis vi har grund til at tro, at denne aftale eller dele deraf er blevet misligholdt, kan vi ikke behandle din DNA-prøve, dine DNA-resultater og DNA-rapporter kan blive slettet og dit medlemskab kan blive opsagt uden varsel. Betingelserne i denne aftale skal fortsat have virkning efter medlemskabets ophør.
Du kan til enhver tid og af en hvilken som helst årsag slette dine DNA-resultater og DNA-rapporter fra din konto.
Medlemmers ikke-kommercielle brug
DNA-tjenesterne er alene til medlemmernes personlige, private og informative brug og må ikke bruges i forbindelse med kommercielle eller forskningsmæssige formål, medmindre vi har givet udtrykkelig og skriftlig tilladelse hertil. Ulovlig og/eller uautoriseret brug af DNA-tjenesterne, herunder indsamling af andres DNA-resultater eller DNA-rapporter, er forbudt. Vi forbeholder os retten til at beskytte og håndhæve alle rettigheder i forbindelse med de tilbudte DNA-tjenester.
Ejerskab
Udover indhold, som du har postet, eller et andet medlems indhold, hvis vedkommendes privatlivsindstillinger tillader det, er det ikke tilladt at kopiere, vise, ændre, offentliggøre, videregive, licensere eller sælge noget indhold fra hjemmesiden eller DNA-tjenesterne.
Ansvar og forpligtelser
Du bærer det fulde ansvar for de DNA-prøver og DNA-resultater, som du indsender til os via DNA-tjenesterne samt for din interageren med andre brugere. MyHeritage hverken kontrollerer eller sanktionerer søgsmål, som måtte være resultat af din deltagelse i DNA-tjenesterne, og af den årsag fraskriver MyHeritage sig ethvert ansvar i forhold til søgsmål, som måtte opstå på grund af din deltagelse i DNA-tjenesterne. Vi udsteder hverken udtrykte eller stiltiende garantier i forhold til DNA-resultater og DNA-rapporter eller præcision, pålidelighed, omfang, fuldstændighed, kvalitet, sikkerhed eller egnethed i forhold til hjemmesidens og DNA-tjenesternes formål.
Når du bruger DNA-tjenesterne, accepterer du, at du kan støde på oplysninger i DNA-rapporterne, som du ikke havde forventet. Sådanne oplysninger kan vække stærke følelser og kan potentielt ændre dit liv og dit syn på verden. Du opdager muligvis ting om dig selv, som kan være tankevækkende, og som du ikke kan kontrollere eller ændre (f.eks. at din far genetisk set ikke er din far, eller at din etniske baggrund ikke er den, du troede, eller måske opdager du andre overraskende oplysninger om din slægt. Det kan f.eks. også være, at du har en højere gennemsnitlig risiko for en sygdom som Alzheimers). Når først du modtager sådanne oplysninger, kan du ikke omgøre denne viden. Du bør ikke antage, at alle oplysninger, som vi kan levere til dig, tages godt imod eller er positive. Der kan opstå sociale, juridiske eller økonomiske konsekvenser.
Du accepterer endvidere, at din brug af DNA-tjenesterne samt modtagelse af de deraf afledte DNA-rapporter kan have alvorlige konsekvenser for dig, dine nærmeste eller andre familiemedlemmer, idet I kan have fælles DNA-træk. Hvis du på nogen måde kan være bekymret over sådanne mulige implikationer, SKAL DU IKKE benytte dig af DNA-tjenesterne.
Hvis du eksporterer din DNA-rådata fra MyHeritage og uploader dem til en tredjepartstjeneste med henblik på sundhedsanalyse, sker det for din egen risiko. Dette kan føre til eksponering af genetiske oplysninger, som ikke er valideret af MyHeritage, og MyHeritage påtager sig intet ansvar for sådanne oplysninger, da DNA-data for visse varianter kan være fejlagtigt navngivet.
Du accepterer at skadesløsholde MyHeritage og friholde virksomhedens ansatte, bestyrelsesmedlemmer, datterselskaber, tilknyttede virksomheder og eventuelle tredjeparter, som handler på vores vegne samt deres respektive ansatte og direktionsmedlemmer fra eventuelle tab, erstatningskrav eller påkrav, herunder rimelige udgifter til advokater, som måtte opstå på baggrund af din brug af eller adgang til DNA-tjenesterne samt eventuelle følgevirkninger heraf.
DNA-sundhedstjenester
Du må kun bruge DNA-sundhedstjenesterne, hvis du er fyldt atten (18) år.
Sundhedsspørgeskema
Før vi kan sende din DNA-sundhedsrapport til dig, indsamler vi via et spørgeskema (sundhedsspørgeskemainformation og sundhedsspørgeskema) en række familiehelbredsoplysninger om om dig, som du selv har oplyst om dig og dine familiemedlemmer. Oplysninger fra spørgeskemaet hjælper os med at se, om du kvalificerer til visse af DNA-sundhedsrapporterne, og hvis det er tilfældet, gør oplysningerne fra spørgeskemaet os i stand til at udarbejde og aflevere DNA-sundhedsrapporten til dig. Det er derfor vigtigt, at du udfylder hele sundhedsspørgeskemaet.
Før du videregiver oplysninger om andre, er det vigtigt, at du indhenter tilladelse fra de personer, du ønsker at viderebringe helbredsoplysninger om til spørgeskemaet. Oplysninger i sundhedsspørgeskemaet opbevares og anvendes i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Du kan få slettet eller redigeret oplysninger i sundhedsspørgeskemaet ved at kontakte vores kundesupport. For flere oplysninger, se vores privatlivspolitik.
Genetik er kun en det af det samlede billede
DNA-sundhedsrapporten indeholder genetiske risikooplysninger baseret på en vurdering af specifikke, genetiske varianter, men giver ikke fuldstændigt billede af din samlede genetiske profil. DNA-sundhedsrapporten tager ikke højde for alle genetiske varianter i forhold til en given sygdom, og fraværet af en testet variant udelukker ikke forekomst af andre genetiske varianter, som kan være beslægtet med den givne sygdom.
Derudover gælder det for de fleste sygdomme, at de gener, vi kender til, kun er ansvarlige for en del af den overordnede risiko. Andre faktorer såsom miljø og livsstil kan påvirke udviklingen af en given sygdom, og - afhængig af situationen - kan det være mere udslagsgivende. Du bør ikke betragte det som en garanti, selvom dine data indikerer, at du ikke har en forhøjet genetisk risiko for en given sygdom eller lidelse. Det modsatte er også tilfældet; selvom dine data indikerer en forhøjet genetisk risiko for en given sygdom eller lidelse, betyder det ikke, at du med sikkerhed udvikler sygdommen eller lidelsen. Alle resultater af DNA-sundhedsrapporter bør bekræftes og suppleres med yderligere kliniske undersøgelser.
Forlad dig ikke alene på DNA-sundhedsrapporter
Formålet med DNA-sundhedstjenesterne er ikke at præsentere en uafhængig diagnose, forebygge eller behandle en sygdom eller lidelse, fortælle dig noget om din aktuelle helbredstilstand i fraværet af medicinske og kliniske oplysninger eller anvendelse som baggrund for medicinske beslutninger, herunder hvorvidt du skal tage noget medicin eller hvor meget medicin, du skal tage. Derudover kan du få brug for at konsultere en læge, en arvelighedsforsker eller andre sundhedspersoner for at få mere præcise svar på spørgsmål omkring de sygdomme eller lidelser, som dine DNA-sundhedsrapporter viser tegn på.
DNA-sundhedstjenesterne tilbyder ikke lægefaglig rådgivning og har ikke til formål, at lade MyHeritage praktisere medicin eller på anden måde skabe et patient-læge-forhold mellem MyHeritage og dig. Formålene med DNA-sundhedstjenesterne relaterer alene til forskning, oplysning og uddannelse. Ansvaret for brug af oplysninger, som er tilvejebragt ved brug af DNA-sundhedstjenesterne (herunder potentielt ansvarspådragende oplysninger, som vi finder baseret på dine DNA-sundhedsrapporter og videnskabelig litteratur eller forskning) er alene dit ansvar. Du bør ikke forlade dig alene på DNA-sundhedsrapporter som erstatning for et lægebesøg eller besøg hos andre sundhedspersoner, professionel lægefaglig rådgivning, diagnoser, rådgivning eller behandling hos læge eller andre professionelle sundhedsudbydere, som kan vurdere dit helbred ud fra en lægefaglig helhedsbetragtning. Hvis du har spørgsmål til dine DNA-sundhedsrapporter eller til diagnoser, behandling, mildning eller forebyggelse af eventuelle sygdomme eller lidelser eller andet vedrørende dit helbred, så bør du konsultere en læge eller anden sundhedsfaglig person.
Genetisk forskning er ikke fyldestgørende og udvikler sig løbende
Mange af de genetiske fund, som viser sig i DNA-sundhedsrapporterne, er ikke klinisk validerede, og den teknologi, vi anvender (den samme som forskerverdenen) har ikke indtil videre været bredt anvendt til kliniske tests. På grund af de tekniske variationer i vores testudstyr, er det ikke sikkert, at alle DNA-sundhedsrapporter eller bestemt variationer i en bestemt DNA-sundhedsrapport er tilgængelige for dig. Den viste risiko per variant kan være beregnet på etniske grupper, som ikke er relevante i forhold til din etnicitet og afspejler derfor ikke den nøjagtige risiko for dig. Det er en mulighed, at videnskaben i fremtiden vil påvise, at tidligere forskning er ufuldstændig eller upræcis, og at man derfor ændrer tolkningen af dine DNA-resultater.
Andre virksomheder, der tilbyder genetiske risikotests vil muligvis kunne påvise andre genetiske varianter for den samme sygdom, således at du får et andet resultat, hvis du benytter en test fra en anden udbyder. Vi benytter muligvis også forskellige matematiske værktøjer og statistiske rammer til at vurdere tilstedeværelsen af en variant og/eller din risiko. Vi forbeholder os retten til at opdatere dine DNA-sundhedsrapporter, hvis vi modtager nye oplysninger eller videnskabelige data. Vi forbeholder os også retten til at underrette dig, hvis der sker ændringer i din DNA-sundhedsrapport.
Nogle mennesker vil være lidt nervøse over at modtage genetiske helbredsresultater. Det er helt normalt. Hvis du føler dig nervøs, bør du tale med din læge eller andre professionelle sundhedspersoner, før du indsender din DNA-prøve til vores DNA-sundhedstjenester. Vi opfordrer dig til at tale med en arvelighedsforsker, en sundhedsfaglig person med særlig uddannelse i genetiske forhold og/eller en certificeret klinisk genetiker, før du indsender din DNA-prøve til vores DNA-sundhedstjenester, så du er i stand til at træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt en DNA-test er det rigtige valg for dig.
DNA-resultater og/eller DNA-sundhedsrapporter, som du vælger at dele med din læge eller andre sundhedsfaglige personer kan indgå i din lægejournal og ad den vej blive tilgængelig for andre sundhedsfaglige udbydere og/eller forsikringsselskaber fremadrettet. Hvis et forsikringsselskab spørger dig, om du har modtaget oplysninger om din helbredstilstand igennem genetisk information, og du ikke er ærlig, så kan det blive betragtet som svigagtigt.
Selvom vores laboratorium har bevilling til at operere som et klinisk laboratorium i staten Texas, er det ikke påkrævet alle steder, at vores DNA-sundhedstjenester udbydes under iagttagelse af en licens. Derfor har vi heller ikke bevilling fra alle statslige, føderale eller internationale myndigheder til at udføre genetisk testning med helbreds- og sygdomsrelaterede formål. På samme måde er der områder og steder, hvor vi ikke tilbyder vores DNA-sundhedstjenester, da vi ikke har de nødvendige bevillinger.
Ved behandling af ordrer fra kunder bosiddende i USA har vi brug for en henvisning fra en læge for at behandle og videresende DNA-sundhedsrapporter til vores kunder. Vi samarbejder med et uafhængigt netværk at autoriserede læger og arvelighedsforskere, PWNHealth, LLC (www.pwnhealth.com) ("PWNHealth") med henblik på at tilbyde lægelig supervision af MyHeritage DNA-helbredstest. Af hensyn til PWNHealths gennemgang af dine oplysninger, som foretages af en læge og arvelighedsforsker, deler vi dine personoplysninger, herunder oplysninger fra sundhedsspørgeskemaet, DNA-resultater og DNA-sundhedsrapporter, med PWNHealth. MyHeritage opkræver gebyret for PWNHealths tjenester på vegne af PWNHealth. Gebyret er inkluderet i den samlede pris for DNA-sundhedstjenesterne.
DNA-sundhedstesten fra MyHeritage er ikke godkendt af den amerikanske fødevaremyndighed FDA. Det er ikke et krav fra FDA, at denne test skal FDA-godkendes før brug.
Godkendelse til begrænset brug
Du tildeles hermed godkendelse til at bruge tjenesten og hjemmesiden alene til personligt brug i overensstemmelse med denne aftales vilkår og betingelser ("godkendelse"). Det er ikke tilladt at bruge tjenesten til kommercielle formål. Vi forbeholder os retten til til enhver tid at fjerne tjenesten eller dele deraf. Overtrædelse af rammerne for denne godkendelse kan resultere i omgående ophør af dit medlemskab, sletning af din konto og at du bliver mødt med eventuelle juridiske krav.
MyHeritage matching-integration med partnere
MyHeritage har stillet sin matching-teknologi til rådighed for partnere som RootsMagic, Familiy Historian og Coret Genealogie, som kan integrere værktøjet. De oplysninger, vi modtager fra vores partneres software og hjemmesider, bruger vi aldrig til andre formål end at matche oplysninger, og vi offentliggør, sælger eller overdrager aldrig oplysningerne til tredjeparter. Sådanne oplysninger er ikke behæftet med nogen form for licens, vi indsamler ikke sådanne oplysninger, og de slettes automatisk, når matchene er beregnet. Vores partneres brugere modtager eventuelt Smart Matches (slægtstræ-matches) med vores brugere, men sådanne match er ikke dobbeltrettede. Vores brugere modtager ikke Smart Matches med vores partneres brugere, og de vil ikke kunne se deres oplysninger.
Copyrights
Når du poster indhold på hjemmesiden (med undtagelse af DNA-tjenesterne), giver du os samtidig en ikke-eksklusiv, royalty-fri, verdensomspændende tilladelse til at hoste, vise, behandle, overføre og distribuere sådant indhold.
Alt indhold på hjemmesiden, udover indhold, som er indsendt af brugere, DNA-resultater, DNA-prøver og genetiske oplysninger i DNA-rapporter, tilhører os eller tredjeparter, som har bevilget os en midlertidig tilladelse i forhold til sådant indhold (i tilfælde, hvor en sådan tilladelse er påkrævet). Indhold, som er postet på familiesider, tilhører den person, der har udarbejdet indholdet, kontrolleres af den respektive familieside-manager og hostes af os i henhold til denne aftale.
Varemærker, varenavne, forretningskendetegn, logoer og andre kildeidentificerende elementer fra avisindhold, som vises på OldNews.com, tilhører de respektive ejere, og vores brug deraf afspejler intet tilhørsforhold til eller anbefaling fra sådanne ejere.
MyHeritage er ophavsretsligt beskyttet i henhold til amerikansk og israelsk copyright-lovgivning, internationale konventioner og andre gældende copyright-love.
Det er ikke på nogen måde tilladt at ændre i de koder, der styrer vores hjemmeside, vores tjenester og vores software. Det er ikke tilladt at foretage eller igangsætte reproduktioner, ændringer, afledte værker, reverse engineering, dekompilere, adskille eller hacke nogen del af vores hjemmeside, tjenester eller software.
Digital Millennium Copyright Act ("DMCA")
I overensstemmelse med den amerikanske lov Digital Millennium Copyright Act of 1998 ("DMCA"), er det vores politik at reagere på henvendelser vedrørende påståede copyright-overtrædelser. DMCA-loven giver beføjelser til copyright-ejere, som er af den opfattelse, at indhold på internettet krænker de rettigheder, de er givet i medfør af den amerikanske copyright-lovgivning. Klik her, hvis du ønsker at vide mere om DMCA-loven www.copyright.gov/legislation/dmca.pdf.
Hvis du ejer eller administrerer en copyright, og du i god tro er af den opfattelse, at indhold på hjemmesiden udgør en krænkelse af dine rettigheder, så kan du i medfør af DMCA-loven kontakte vores copyright-medarbejder på copyright@myheritage.com eller sende et brev til: Copyright Agent for Notice, Attention: Legal Department, MyHeritage, PO Box 50, Terminal Park, Or Yehuda 6037606, Israel.
Henvendelser skal overholde de på det tidspunkt gældende formelle DMCA-krav og bør indeholde følgende oplysninger:
- Fysisk eller elektronisk underskrift fra en person, som er bemyndiget til at handle på vegne af den rettighedsejer, som angiveligt er blevet krænket af indhold(et).
- Identifikation af det copyright-behæftede materiale, som påstås krænket, eller hvis flere forhold på hjemmesiden er indeholdt i samme henvendelse bedes en liste over sådanne forhold fremsendt.
- Identifikation af det materiale, der påstås at være krænkende, eller som er centrum for den krænkende aktivitet, og som ønskes fjernet, eller hvortil adgang ønskes lukket, samt tilstrækkeligt med oplysninger til at MyHeritage kan lokalisere indholdet (URL-henvisninger er den bedste måde til hurtig lokalisering af indhold).
- Kontaktoplysninger, så MyHeritage kan komme i kontakt med klager, f.eks. e-mail, postadresse og telefonnummer.
- En erklæring om, at klager i god tro er af den overbevisning, at hverken copyright-ejer, dennes agent eller loven tillader brug af indholdet på den måde, som beskrevet i henvendelsen.
- En erklæring om, at oplysningerne i henvendelsen er korrekte, og at klager under edsansvar bekræfter, at vedkommende er bemyndiget til at handle på vegne af ejer af den eneret, som angiveligt er blevet krænket.
Hvis du er usikker på, om du rent faktisk har rettigheder til et bestemt indhold, eller om din henvendelse rent faktisk udgør en krænkelse, bedes du henvende dig til en advokat eller anden rådgiver, da vi hos MyHeritage ikke yder juridisk rådgivning. Bemærk, at der i henhold til DMCA-loven kan udstedes bøder for falske anklager.
Markedsføring af vores tjenester
Når du registrerer dig på vores hjemmeside, accepterer du, at vi må bruge dine kontaktoplysninger til at tilbyde MyHeritages produkter eller tjenester, som kan supplere det produkt eller den tjeneste, du oprindeligt registrerede dig som bruger af. Vi kan henvende os til dig via e-mail, telefon eller almindelig post.
Hvis du ikke ønsker at modtage tilbud fra os via e-mail, kan du til enhver tid framelde det ved at bruge frameld-linket i e-mailen eller ved at ændre indstilling i dine e-mail-præferencer. Se afsnittet E-mail-præferencer i vores privatlivspolitik.
Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringstilbud via telefon eller almindelig post, bedes du kontakte os på privacy@myheritage.com eller bede om at få det noteret, hvis du taler med en medarbejder hos MyHeritage.
Gebyrer og betaling
Abonnementer
MyHeritage tilbyder følgende betalte abonnementsaftaler udover det gratis (Basic) sideabonnement: Premium, PremiumPlus, Data, Complete, Omni, Photo/Reimagine og OldNews.com Pro.
Grundet reglerne i USA er betalte abonnementsaftaler og andre køb aktuelt ikke en mulighed for indbyggere i: Iran, Libyen, Sudan, Somalia, Nordkorea, Rusland, Libanon og Syrien.
Alle abonnementer fornys automatisk, så du ikke risikerer, at aftalen afbrydes. Det vil sige, at når først du er blevet abonnement, så fornys din aftale automatisk, og beløbet trækkes automatisk afhængig af den valgte aftale, medmindre du fravælger automatisk fornyelse eller fortryder betalingen, hvilket du kan gøre som følger.
1. Fravælg automatisk fornyelse
Du kan fravælge automatisk fornyelse af dit abonnement ved at logge ind på siden Mine køb[link url=" target="blank"] (vælg det relevante abonnement og klik på "Afslut fornyelse en gang årligt") eller ring til MyHeritage på +1-844-994-1888 (gratis i USA - se siden [link url="https://www.myheritage.dk/contact-myheritage?tr_id=m_9ycfupkbpm_g2099h6xpg" title="Kontakt os" target="blank"], hvor du finder telefonnumre til andre lande). Hvis du ikke giver os besked om, at du ønsker at stoppe dit abonnement mindst én dag før udløb af abonnementsperioden, opkræver vi betaling for den næste periode.
2. Gratis prøveperiode
Der opkræves først betaling, når den gratis prøveperiode udløber.
Du kan til enhver tid i løbet af den gratis prøveperiode opsige den gratis prøveperiode på siden Mine køb, uden at det koster dig noget. Når du er inde på siden, vælger du det relevante abonnement og klikker på ”Afslut gratis prøveperiode”.
Vi har brug for dine betalingsoplysninger, for at du kan starte den gratis prøveperiode. Når du giver os dine betalingsoplysninger og accepterer vilkår og betingelser, så accepterer du samtidig, at MyHeritage må starte automatisk opkrævning én gang årligt for det betalte abonnement, når den gratis prøveperiode udløber. Når prøveperioden er længere end syv dage, vil du, hvis du har oplyst et Visakort eller Mastercard, modtage en
e-mail syv dag før udløb af den gratis prøveperiode.
3. Refusionspolitik
MyHeritage sætter pris på vores kunder tilfredshed og tilbyder tredive (30) dages refusionsgaranti. Hvis du ikke er tilfreds med det abonnement, du har købt, kan du anmode om fuld refusion ved at kontakte kundesupport indenfor tredive (30) dage efter opkrævningen.
Refusionsgarantien gælder for MyHeritage-abonnementer og ikke MyHeritage-sæt og andre produkter, som er sendt med posten.
Alle refusioner returneres til det kreditkort, som købet er foretaget med. Når betalingen er refunderet, går der nogle bankdage, før du kan se beløbet på din konto.
4. Ændring af priser
MyHeritage kan ændre priserne fra tid til anden. Se aktuelle priser på prislisten. Afhængig af dit bopælsland kan der være diverse tillæg i form af skatter og told.
Når du har foretaget en betaling, sender MyHeritage en e-mail til dig med oplysninger om dit køb og det opkrævede beløb.
5. Fornyelse af abonnementer med garantipris
Abonnementer, som er købt med garantipris ("Price-Lock"), bliver fornyet til samme pris, som de oprindeligt blev købt til. Hvis du et abonnement med prisgaranti, så vil du, så længe du beholder det, altid blive opkrævet den samme pris ved fornyelse. Hvis du stopper dit abonnement til garantipris og lader det udløbe, så er du ikke garanteret at kunne købe det igen til samme pris i fremtiden.
Betaling for DNA-tjenester
Når du køber et DNA-sæt, er det en forudsætning, at du registrerer dig hos MyHeritage, medmindre du er registreret ved en tidligere lejlighed. Det er gratis at registrere sig. Gem dine login-oplysninger, så du altid kan tilgå dine DNA-rapporter på hjemmesiden.
1. Erstatninger
Hvis du oplever noget af følgende:
- DNA-sættet er ikke nået frem indenfor 45 dage efter dit køb,
- DNA-prøven er ikke nået frem til vores laboratorium indenfor 45 dage efter, du har afsendt den,
- du har modtaget et beskadiget DNA-sæt,
kontakt da venligst vores hjælpecenter, og vi fremsender et nyt DNA-sæt uden beregning.
2. Afbestilling og tilbagebetaling
Du kan afbestille dit DNA-sæt, før DNA-prøven når frem til vores laboratorium og få pengene tilbage. Kontakt venligst vores hjælpecenter, hvis du ønsker at afbestille og få pengene tilbage. Det returnerede beløb udgør prisen for DNA-sættet, men ikke fragt, told eller andre afgifter. Alle refusioner returneres til det kreditkort, som købet er foretaget med. Der går nogle bankdage, før du kan se beløbet på din konto.
Vi betaler ikke pengene tilbage for DNA-sæt, som allerede er færdigbehandlet eller under behandling i vores laboratorium. Når først DNA-prøven er sendt til vores laboratorium og registreret, så er det for sent at få refunderet beløbet for DNA-sættet.
De forventede behandlingstider i vores laboratorium er estimater. Der kan i spidsbelastningsperioder opstå forsinkelser.
3. Ny DNA-test som følge af fejl i laboratorieprocessen
Der kan være visse prøver, som laboratoriet ikke er i stand til at behandle. Hvis behandling af din DNA-prøve slår fejl, så sender vi et nyt DNA-sæt til dig uden beregning, så du kan sende os en ny DNA-prøve. DNA-sættet bliver sendt til den adresse, du har oplyst.
4. Ændring af priser
MyHeritage kan ændre priserne fra tid til anden.
Forbehold, ansvarsbegrænsning og skadesløsholdelse
Forbehold
a. I den udstrækning gældende lovgivning tillader det, skal MyHeritage, bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter, medarbejdere, licensgivere eller datterselskaber skal på intet tidspunkt drages til ansvar for eventuelt ukorrekte oplysninger i forbindelse med tjenesten, uanset om dette måtte være forårsaget af medlemmer eller brugere af hjemmesiden, vores samarbejdspartnere eller annoncører, eller af udstyr eller programmering, som er anvendt i forbindelse med drift af hjemmesiden eller tjenesten. MyHeritage skal på intet tidspunkt drages til ansvar for eventuelle konsekvenser af DNA-rapporter eller DNA-resultater, uanset om de er rigtige eller forkerte.
b. MyHeritage, dennes licensgivere og datterselskaber bærer intet ansvar for noget hjemmesidemedlems eller nogen brugers adfærd online eller offline. Såfremt det er indenfor rammerne af gældende lovgivning, skal vi på intet tidspunkt drages til ansvar for eventuelle tab eller skader, herunder tab af data eller oplysninger, personskade eller dødsfald eller konsekvenser i forhold til privatlivets fred, som måtte opstå som følge af nogens brug af hjemmesiden eller tjenesten, oplysninger på hjemmesiden eller overført til medlemmer eller andre brugere eller interaktion mellem brugere eller andre brugere af hjemmesiden, uanset om det er online eller offline.
c. De oplysninger, produkter og tjenester, der er indeholdt i tjenesten og på hjemmesiden, kan omfatte unøjagtigheder eller typografiske fejl.
d. MyHeritage påtager sig intet ansvar for fejl, udeladelser, afbrydelser, sletninger, fejl, forsinkelser, fejl i kommunikationslinjer, tyveri eller ødelæggelse eller uautoriseret adgang til eller ændring af bruger- eller medlemsoplysninger. MyHeritage kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer eller tekniske udfordringer i kommunikationsnetværk, online computersystemer, servere, computerudstyr, software, e-mail-systemer, tekniske problemer, stor belastning på internettet eller en kombination deraf. MyHeritage og dennes licensgivere eller datterselskaber bærer intet ansvar for eventuelle skader eller lignende på computerudstyr tilhørende medlemmer af eller brugere på hjemmesiden eller nogen anden person som følge af brug af hjemmesiden, visning eller downloading af indhold fra hjemmesiden eller på anden måde i forbindelse med tjenesten.
e. OldNews.com og hjemmesiden indeholder aviser med henblik på historisk forskning. Da disse aviser sammen med tilhørende billeder og artikler (”avisindhold”) stammer fra mange forskellige steder i verden og fra forskellige tidsperioder, kan der være indhold, som kan opfattes som sexistisk, pornografisk, uanstændigt, vulgært, forstyrrende, racistisk, misvisende, svigagtigt eller på anden måde stødende. MyHeritage bifalder ikke denne type avisindhold og påtager sig ansvar for sådant avisindhold. Du accepterer, at din brug af hjemmesiden OldNews.com og hjemmesiden sker på eget ansvar. Du accepterer, at MyHeritage ikke udsteder nogen garanti eller tilkendegivelse om nøjagtigheden, fuldstændigheden, pålideligheden eller brugbarheden af avisindholdet.
f. Hjemmesiden og tjenesterne stilles til rådighed, som de er og forefindes, og med mindre gældende lovgivning foreskriver andet, så fraskriver MyHeritage sig enhver form for garanti, udtrykt eller stiltiende, herunder uden begrænsning enhver form for garanti vedrørende salgbarhed, egnethed til et bestemt formål, ejerskab og uskadelighed samt tilfredsstillende kvalitet, eller at hjemmesiden til enhver tid og på ethvert sted er til rådighed, uafbrudt eller sikker, at eventuelle fejl vil blive rettet, eller at hjemmesiden er fri for vira eller skadelige komponenter. Vi garanterer ingen specifikke resultater som følge af brug af tjenesten. Hjemmesiden kan indeholde links til tredjeparters hjemmesider, som vi ikke ejer eller kontrollerer. Vi har ingen kontrol over og påtager os intet ansvar for indhold, retningslinjer eller praksis på tredjepartshjemmesider eller -tjenester. Du friholder os udtrykkeligt for enhver form for erstatningsansvar, som måtte opstå på baggrund af din brug af nogen tredjepartshjemmeside eller -tjeneste. Vi kan ikke indestå for, godkende, garantere for eller påtage os ansvar for bestemte handlemåder, ressourcer, tests, læger eller andre sundhedsudbydere, medicin, medicinsk udstyr eller andre procedurer eller meninger eller noget produkt eller nogen tjeneste, som en tredjepart annoncerer for eller udbyder via tjenesten eller via et link til en hjemmeside, eller som vises i en bannerannonce eller anden form for reklame eller anden information, som nævnes på hjemmesiden. Vi deltager ikke i eller udfører overvågning af transaktioner mellem dig og tredjepartsudbydere af produkter eller tjenester. Vi og vores tredjepartsudbydere udtrykker ikke i nogen henseender tilkendegivelser om egnethed, pålidelighed eller nøjagtighed af det indhold, der vises på hjemmesiden. Vi og vores tredjepartsudbydere kan på intet tidspunkt drages til ansvar for direkte, indirekte, strafbare eller særlige eller andre skader eller tab, herunder uden begrænsning tabt omsætning, tab af data eller andre erstatningspådragende aktiviteter, skadegørende handlinger, billighed eller anden juridisk betragtning, selv når adviseret om muligheden herfor.
g. MyHeritage kan helt efter eget skøn gennemgå, fjerne eller redigere i DNA-rapporter og DNA-resultater.
Begrænsning af ansvar
Hverken MyHeritage eller dennes tredjepartsleverandører er erstatningspligtige overfor dig eller nogen tredjepart for eventuelle indirekte skader, følgeskader, pønalskader, afledte skader, særlige eller strafbare skader eller tab, herunder skader, som måtte opstå på baggrund af din brug af tjenesten eller manglende evne til at bruge tjenesten eller dele deraf, også selvom vi er adviseret om muligheden for sådanne skader. Uagtet det modsatte måtte forekomme, er vores (eller vores tredjepartsleverandørers) erstatningspligt overfor dig eller en tredjepart uanset årsagen og uanset søgsmålets udformning til enhver tid begrænset til det beløb, du har betalt til os for tjenesten i løbet af din medlemsperiode (hvis en sådan er aktuel).
Vi påtager os intet ansvar som følge af eventuelle (i) fejl eller unøjagtigheder i indholdet, (ii) personskade eller skade på ejendom af nogen art, som måtte opstå som følge af din adgang til og brug af tjenesten, (iii) eventuel uautoriseret adgang til eller brug af servere og/eller oplysninger, som er gemt her, (iv) eventuelle afbrydelser eller ophør af transmission til og fra tjenesten, (v) eventuelle softwarefejl, vira, trojanske heste eller lignende, som kan transmitteres via tjenesten, og/eller (vi) eventuelle tab eller skader af enhver art, som måtte opstå som følge af din brug af tjenesten, uanset om det er begrundet i erstatningspådragende aktiviteter, skadegørende handlinger, billighed eller anden juridisk betragtning. Foranstående ansvarsbegrænsning skal finde anvendelse i videst muligt omfang indenfor rammerne af gældende lovgivning i det pågældende område.
Idet visse stater/områder ikke tillader begrænsning af ansvar for følgeskader eller pønalskader, er det ikke sikkert, at denne begrænsning gælder fuldt ud for dig. HVIS DU ER UTILFREDS MED NOGEN DEL AF DENNE TJENESTE ELLER BETINGELSERNE I DENNE AFTALE ELLER DELE DERAF, HAR DU ALENE DEN MULIGHED AT OPHØRE MED AT BRUGE TJENESTEN.
[underline text=
Du accepterer at skadesløsholde MyHeritage og friholde virksomhedens datterselskaber, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, licensgivere, ledere, tilknyttede selskaber og eventuelle tredjeparter, som handler på vores vegne samt deres respektive ansatte og direktionsmedlemmer fra eventuelle tab, erstatningskrav eller påkrav, herunder rimelige udgifter til advokater, som fremsættes af en tredjepart på baggrund af din brug af eller adgang til DNA-tjenesten, din manglende overholdelse af denne aftale og/eller manglende overholdelse af dine ovenstående tilkendegivelser eller, hvis oplysninger, som du poster på hjemmesiden eller på anden måde indsender til os eller via tjenesten, påfører os et ansvar overfor en tredjepart.
Forældelse i forhold til DNA-tjenesterne
Du accepterer, at uagtet nogen modstridende vedtægt eller lov, og i den udstrækning at det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, skal ethvert krav eller søgsmål, som måtte opstå på baggrund af eller i relation til brug af DNA-tjenesterne eller dette afsnit, anlægges indenfor ét år fra det tidspunkt, hvor kravet eller søgsmålet opstod, hvorefter det er forældet.
Yderligere medlemsbetingelser
1. Registrering og sikkerhed
A. Som en del af registreringsprocessen skal du indsende din e-mail og fulde navn og vælge et password. Du skal vælge et unikt password til hjemmesiden, som du ikke bruger andre steder. Du skal oplyse dit rigtige, fulde navn, e-mail og fødselsår. I modsat fald betragtes det som manglende overholdelse af denne aftale. Du må ikke (i) oplyse en andens navn eller e-mail med den hensigt at foregive at være denne person, (ii) bruge en andens navn eller e-mail uden deres tilladelse, (iii) oplyse forkert fødselsår eller -dato på dig selv eller (iv) bruge et navn eller en e-mail, som vi efter vores skøn finder upassende eller stødende.
B. Du skal være 13 år eller ældre for at bruge tjenesten, medmindre lovgivningen i dit bopælsområde kræver en højere minimumsalder (se afsnittet ”Mindreårige brugere” nedenfor). Når du registrerer dig på hjemmesiden, bekræfter du, at du er over minimumsalderen. Hvis du er over minimumsalderen, men under 18 år, så skal du indsende en skriftlig bekræftelse fra en forælder eller værge på, at du må bruge tjenesten (for yderligere oplysninger se afsnittet ”Mindreårige” nedenfor).
C. Det er dit eget ansvar at passe på dit password og være opmærksom alle steder på hjemmesiden, hvor du bruger dit password. Det er strengt forbudt at give dit password til andre for at tilgå hjemmesiden, og det vil blive betragtet som manglende overholdelse af denne aftale. Vi vil aldrig bede dig om at give dit password til nogen af vores repræsentanter. Hvis du har mistanke om uautoriseret brug af din konto eller mistanke eller viden om brud på sikkerheden, bedes du kontakte os på privacy@myheritage.com. Svigagtig, bedragerisk eller anden ulovlig aktivitet kan efter vores skøn danne grundlag for opsigelse af dit medlemskab, og du risikerer anmeldelse til den relevante myndighed.
2. Ændringer i denne aftale og tjenesten
Vi forbeholder os retten til efter eget skøn og til enhver tid at ændre i denne aftale eller tjenesten. Ændringer i tjenesten vil blive offentliggjort på hjemmesiden. Hvis der er dele af denne aftale eller ændringer i denne aftale eller tjenesten, som du ikke kan acceptere, eller som gør, at du ikke længere kan overholde denne aftale, bør du ophøre med at bruge tjenesten. Fortsat brug af tjenesten for nuværende eller efter ændringer i denne aftale betyder, at du har accepteret og er underlagt disse ændringer. Det er vigtigt, at du jævnligt tjekker den aktuelle version af aftalen og sikrer dig, at du er bekendt med eventuelle ændringer.
Såfremt aftalens indhold ændres, vil du ud for linket ”Tjenestevilkår” i bunden af hjemmesiden, som leder til denne aftale, kunne se teksten opdateret. Teksten opdateret fjernes efter 30 dage, eller når du har læst de opdaterede vilkår og betingelser, afhængig af hvad der finder sted først.
3. Mindreårige brugere
Undtagen når det drejer sig om DNA-tjenester, hvor minimumsalderen er 18 år (se underafsnittet ”Egnethed” under afsnittet ”DNA-tjenester” ovenfor), skal brugere være fyldt 13 år, før de kan oprette en konto på MyHeritage, men i visse områder kan minimumsalderen være højere (”minimumsalder”).
I Spanien, Israel, Canada og Sydkorea kræver vi dog i medfør af loven, at personer skal være fyldt 14 år, før de kan oprette en konto og bruge tjenesten, og i Californien skal man være 16 år (dog skal man altid være fyldt 18 år for at bruge DNA-tjenesterne). Det er i strid med denne aftale at give falske oplysninger for at oprette en konto. Hvis dit mindreårig barn (et barn under minimumsalderen) har oprettet en konto på MyHeritage, kan du vise dem, hvordan man sletter kontoen igen ved at få dem til at logge ind på kontoen, vælge ”Kontoindstillinger” i menuen i øverste højre hjørne og derefter klikke ”Slet min konto”. Hvis du ser en konto tilhørende et mindreårigt barn, bedes du sende oplysningerne til os på privacy@myheritage.com. Vi sletter straks kontoen for ethvert mindreårigt barn, som vi får kendskab til.
4. Mindreårige
Undtagen når det drejer sig om DNA-tjenester, hvor minimumsalderen er 18 år, kan du, hvis du er over minimumsalderen men under 18 år, bruge tjenesten forudsat, at du har indhentet tilladelse fra en forælder eller værge til at bruge tjenesten (”forældresamtykke”). Mindreårige må ikke bruge tjenesten uden forældresamtykke, før de er fyldt 18 år.
Når en person, som vurderes at være mindreårig, logger ind på hjemmesiden, vises der automatisk en samtykkeformular. Det er et krav, at en forælder eller værge oplyser sit fulde navn og e-mail i denne samtykkeformular og krydser af i de felter, der viser, at de er forælder eller værge til den mindreårige og derefter accepterer aftalen og privatlivspolitikken gældende for tjenesten og tager ansvar for den mindreåriges brug af tjenesten. Når denne samtykkeformular vises, vil tjenesten ikke kunne benyttes, før formularen er udfyldt. Når formularen er udfyldt og indsendt, dokumenteres oplysningerne fra samtykkeformularen til brug af tjenesten og anvendes ikke til andre formål.
Uoverensstemmelser og lovvalg
Denne aftale og eventuelle uoverensstemmelser i forbindelse med tjenesten reguleres alene af israelsk lovgivning uden hensyntagen til lovkonflikter, og du accepterer, at eventuelle sagsanlæg vedrørende udførelse, opretholdelse og/eller håndhævelse af denne aftale skal alene føres ved retten i Tel Aviv, Israel. Du accepterer, at tjenesten skal anses for værende passiv og ikke give anledning til personlig kompetence over MyHeritage, hverken specifikt eller alment i andre områder end Israel. Såfremt vi ikke er i stand til at løse en uoverensstemmelse efter at have forsøgt at løse den i mindelighed, skal alle krav fremsættes individuelt fra alle parter og ikke via repræsentant eller som et gruppesøgsmål. Du accepterer, at vi ved indgåelse af denne aftale hver især giver afkald på retten til at deltage i gruppesøgsmål.
Den samlede aftale
Denne aftale sammen med vores Privatlivspolitik, formularen DNA-informeret samtykke ("informeret samtykke") samt andre juridiske notater eller vilkår, som MyHeritage har offentliggjort på hjemmesiden (hvor relevant), udgør den samlede aftale mellem dig og MyHeritage for så vidt angår hjemmesiden og tjenesten. Hvis vi udelader at udøve eller håndhæve rettigheder eller bestemmelser i denne aftale og/eller det informerede samtykke, er det ikke at betragte som et afkald på sådanne rettigheder eller bestemmelser. Overskrifterne i de enkelte afsnit af denne aftale tjener alene det formål at lette læsningen og skal ikke betragtes som juridisk eller kontraktuelt bindende. Denne aftale og det informerede samtykke har fuld gyldighed indenfor lovens rammer. Såfremt et bestemmelse i denne aftale eller det informerede samtykke er ulovlig, ugyldig eller uden retskraft, så skal en sådan bestemmelse betragtes som overflødig og uden betydning for gyldigheden og eksigibiliteten af aftalens øvrige bestemmelser. Du må ikke overføre eller overdrage denne aftale og eventuelle tilhørende rettigheder og licenser til andre, men vi må gerne uden begrænsning overføre eller overdrage samme. Forsøg på overførsel eller overdragelse i strid hermed vil være ugyldige.
Kontakt os
Du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål eller lignende om denne aftale, hjemmesiden, tjenesten eller andre relevante ting ved at besøge vores hjælpecenter, eller skrive til nedenstående adresse:
Customer Support
MyHeritage Ltd.
PO Box 50, Terminal Park, Or Yehuda 6037606, Israel
https://www.myheritage.com
Digital Services Act
I relation til artikel 24, stk. 2 i den europæiske Digital Services Act (”DSA”) har vi løbet af de sidste seks måneder haft et månedligt antal aktive brugere af vores tjeneste i EU på et par millioner. Dette antal er betydeligt lavere end den grænse på gennemsnitligt 45 millioner aktive brugere pr. måned, som der kræves for at kunne klassificere os som ”Very Large Online Platform” (VLOP) i henhold til artikel 24, stk. 2 i DSA.
MyHeritage har udpeget Hr. Evgeny Inberg som sin repræsentant i EU i forbindelse med DSA. Han kan kontaktes på e-mail på eurepresentative@myheritage.com.