Thøger Jensen Løvenbalk

Født:Før 1495 I:  Tjele
Døde:19. april 1538 I:  Viborg
Info
Begivenheder
Tidslinie

Fotos

Vis album 

Nærmeste familie

Anna Løvenbalk (født Pedersdatter)
Hans kone
23030 Jens Hansen, mag, katolsk kannik i viborg
Hans søn
Peder Tøgersen Løvenbalk
Hans søn
Jens Lauridsen Løvenbalk
Hans far
Helene Pedersdatter Løvenbalk (født Munk)
Hans mor
  

Arbejde

Munk, sognepræst i Viborg, præst ved Sortebrødrekirke

Kildecitater

Citat tekst:

Tøger Jensen er kendt fra reformationshistorien og optræder som biperson i H F Ewalds populærhistori- ske roman: “Den skotske kvinde på Tjele”. Han  var indtil reformationen korsbrodermunk og derefter sognepræst til Sortebrødre kirke i Viborg og døde 1540. Først fra omkring 150 år senere og tiden der efter er der bevaret  kilder, trykte såvel som utrykte, hvori Tøger Jensens adelige herkomst nævnes, og det er kun dem, som er grundlaget for dette indlæg. For en udtømmende omtale af Tøger Jensen Løvenbalks levned med udførlige kilde og litteraturhenvisninger kan anbefales P. Filtenborgs bog: “Sognedegn Sejer Olesen Leths slægtsbog,” 1) hvori forfatteren konkluderer, at man med en til vished grænsende sandsynlighed kan regne med, at broder Tøger som johannitter eller korsbrodermunk har været af adel.  Tøger Jensen Løvenbalks oldebarn Peder Villadsen, der var biskop i Viborg, holdt 1672 ved indsættelsen af magister Peder Reenberg som konrektor i Viborg en tale, hvori han gav en oversigt over Viborg skoles historie fra reformationen indtil 1660 og blandt dens rektorer nævner han sin oldefar og morfar med navnene Theogarum Løwenbalch og mag. Petrus Theodgari Løwenbalchii filius.2)
   Endvidere beretter Peder Hansen Resen i sit Atlas Danicus, at Peder Villadsen blandt andet har fortalt ham, at Tøger Løvenbalk var den første præst til Sortebrødre kirke efter reformationen, og at han blev begravet på Gråbrødre kirkegård i hans forfædres (parentes) Jens Nielsen Løvenbalk og hans hustru Helvig Munks grav.
   Erik Pontoppidan skriver i sin “Annales Ecclesiæ Danicæ I-III” (1741-1747), at Tøger Jensens far var Jens Løvenbalk arveherre til Tjele, og at han døde 1540 som præst ved Sortebrødre kirke i Viborg.
 Præsten Niels Lachmann var heller ikke i tvivl om Tøger Jensens afstamning, idet han i sit værk “Udkastning til en fuldstændig Beskrivelse af Viborg Stift” i afsnittet om præsterne i Sortebrødre eller Søndre sogns kirke oplyser, at den første præst efter reformationen var “Hr Thøger Jensen Theocarius Jani, Hans fader war Jens Løvenbalch til Thiele, Een Adelsmand. Førend han blew kaldet hertil var han een Kaarsbroder Munk, Som af Johan Thausano blew bragt til den Evangelische Sandheds Erkiendelse, og stod Ham der for troligen bi til Reformationens Forfremmelse fornemmeligen her i Wiborg og blew saa siden den første Evangelische Præst her til. Giftede sig med een Nonne og aulede med hende een Søn som siden blew Biskop ower dette Stift, som wed Domkirken er anført. Han selw døde 1540.”
   Ligeledes oplyser han om præsterne i domkirken, at den anden præst efter reformationen var “mag. Peder Tøgersen eller Petrus Theocari. Han war af den Adelige Løwenbalchische Familie, Hans Fader war Tøger Løvenbalch den første Evangelische Præst til Sorte Brødre Kirke i Wiborg war og her i Byen fød 1532, blev 1558 kaldet til denne kirke, herfra blew han 1570 kaldet til Biskop ower disse stift i Biskop Niels Juels stæd og forhvervede sig stor Yndest hos Fridericum II der for hans Forbøns skyld forbedrede Wiborg Skoles Indkomster med 400 td: Korn og eet Convictorium for fattige Disciple, hwilket endnu kaldes Kongens Bord. Døde 13 Januar 1594 og blew begravet i Domkirken under dette epitaphio: Cineribus mag. Petri Theocari Episcopatu Vibergensi ann. XX perfuncti Anno MDXCIV ætat LXIII abdormientis posuere hæredes." 3)
   Om Tjelegård oplyser han “at gården længe har været til, idet han i Danske Magazin VI tome pag 108 har seet at Las Mogensen har ejet den 1482-1491. dernæst tilføjer han at Erich Skram til Hastrup døde den 30. April 1568. Han fik Gaarden med sin Frue Maren Lauritzdatter, hun Datter af Las eller Lauritz Mogensen Løwenbalch. Jens Løwenbalch war Eyer af Gaarden for ved Erich Skram. Jørgen Skram Rigens Raad en Søn af Erich Skram, som døde d. 18 Februar 1592.”
   Viborg bispearkivs stiftsbog 1690 indeholder herredsvis indsendte indberetninger affattet af de enkelte sognes præster, med oplysninger om sognenes pastorer efter reformationen, indtægter, tiende, præstegården og  degneboligen med deres tilliggender, legater, udgifter, pension til skole med videre samt kaldsbreve. Præsternes navne er oftest baseret på hvad efter gamle folks tale kunne mindes, dog er man i Nørlyng herred ikke i tvivl, men overalt er det yderst sjældent at andet end lige navnene indberettes. I indberetningen fra Viborg domkirke bliver Peder Tøgersen og hans søn Peder Pedersen nævnt med tilnavn Løvenbalk. Som en undtagelse herfra er Sortebrødre kirkes indberetning om Tøger Løvenbalk anderledes meddelsom, idet den lyder: “Pastores a tempore reformationes 1. Thøger Løvenbalk, fød af Adel, som først var en Munk af Graabrødrekloster i Viborg, rejste derfra til København med Mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette sted.”
   Hvorfra den daværende præst ved Sortebrødre kirke har sine oplysninger om Tøger Løvenbalk vides ikke, men da indholdet af hans  indberetning mest af alt ligner referat af en epitafietekst  hvilket også gælder Lachmanns omtale, så er det nærliggende at antage, at de begge havde den samme kilde som grundlag for deres oplysninger, nemlig et epitafium eller en lignende inskription i Sortebrødre kirke, som Lachmann kan have kendt, idet han i omtalen af Sortebrødre kirke skriver, at i 1726 blev alle ornamenter, epitafier og inskriptioner deri af ilden fortæret. At Lachman sandsynligvis skulle have kendt sagen fra stiftsbogen, som anføres i nedennævnte indlæg i PT 1976 er der intet belæg for, der er naturligvis ingen andre end stiftets embedsmænd, der har haft adgang til denne protokol, og Lachmann har formodentlig end ikke kendt dens eksistens, og i øvrigt opgiver han sine skriftlige kilder.
   Derimod fremsatte adjunkt Heise i 1870 tvivl, om Tøger Jensen og hans søn var af Løvenbalkernes slægt blandt andet grundet på, at de ikke brugte slægtsnavnet eller slægtens våben, hvilket magister Christen Eriksen (1646-1711)  i sit manuskript til “Samlinger til en beskrivelse over Viborg” også har fundet ejendommeligt, og at Peder Villadsen, Peder Tøgersens dattersøn, havde kaldt Tøger Jensen gråmunk og ikke korsbroder, og at han var søn af Jens Nielsen Løvenbalk (død 1440), idet han overser at parentes betyder både forældre og forfædre osv.4) Det forekom dog ikke kirkehistoriker Holger Fr. Rørdam (1830-1913) så underligt, at han som munk har afsagt adelsnavnet, og som evangelisk præst havde han heller ingen brug derfor, for så vidt han havde bemærket, så gik de adelsmænd, som efter reformationen blev præster, samtidig ud af den adelige stand, idet de indtrådte i den gejstlige.5)
    At Peder Villadsen har kaldt Tøger Jensen gråmunk skyldes vel at han er begravet på Gråbrødre kirkegård. I indberetningen fra Sortebrødre kirkes præst til stiftsbogen benævnes han som en munk af Gråbrødre kloster.
   Yderligere indvendinger imod hans adelskab blev bragt i Personalhistorisk Tidsskrift 1976 i et indlæg, hvori forfatteren søger at bevise at Tøger Jensen ikke kunne være en Løvenbalk, ved blandt andet at foreslå at biskop Peder Villadsens søn Niels Slange, som er kendt for et noget frit forhold til den historiske sandhed, kan have været mellemled mellem faderen og Peder Hansen Resen, så man derfor kunne tvivle på Resens oplysninger om Tøger Løvenbalk, som “Lachmann stiftsbogen 1690 og mange andre skrifter hovedsageligt har bygget på,” og det skønt Peder Resen i sit Atlas Danicus selv udtrykkeligt beretter, at det var Peder Villadsen, som havde fortalt ham om Tøger Løvenbalk.
   Angående mageskiftebrevet 1529, hvor Mogens, Jørgen og Maren Løvenbalk mageskiftede med Viborg kapitel noget deres strøgods imod andet bøndergods nærmere Tjele, da har forfatteren ment, at alle søskende skulle være nævnt deri, for at kapitlet kunne være sikker på, at de ikke senere skulle omstøde mageskiftet,  Derfor mener han ikke, at der kunne være flere søskende end Mogens, Jørgen og Maren, samt at mageskiftet skulle være sket før udlodning af deres arv efter deres far.
   Nu kan man imidlertid ikke skalte og valte med jord, som man ikke har lovlig adkomst på, og det får arvinger først, når kreditorerne på skiftet har fået deres betaling, som kunne være udlæg i jordegodset. Derefter bliver arven fordelt på lodsedler, en for hver arving, og der bliver kastet lod derom, og enhver arving får sin lodseddel, hvilket er den lovlige adkomst på det jordegods, vedkommende er tilfaldet i arv, og derefter kunne arvinger mageskifte deres tilfaldne jord. Desuden nævnes i et mageskiftebrev kun dem, der mageskifter deres jord sig imellem. Til sikring mod at eventuelle medarvinger skulle omstøde afhændelse af arvejord, da skulle det ifølge Jyske Lovs 1.bogs 34.kapitel ske ved at lovbyde jorden i tre ting, så medarvinger kunne vide derimod at svare.
   Derfor kan dette mageskiftebrev ikke bruges som bevis for, at de deri nævnte tre søskende ikke kunne have en bror ved navn Jens. At de tre søskende sammen har mageskiftet omtalte strøgods skyldes formodentlig, at brødrene har taget deres søster med sig i fællig i gården, for så vidt hun efter hendes arvelod deri var berettiget.
   Vi har altså en række kilder, der omtaler Tøger Jensen Løvenbalks adelige herkomst, hvilke kilder først og fremmest består af kendte historisk interesserede mænd, som levede nærmere på begivenhederne og derfor burde kunne ansees for gode kilder.
   Biskop Peder Villadsen (1610-1673) var en anseet grundlærd mand med litterære og historiske interesser. I gravskriften over ham betegnes han som en mand af gammeldags redelighed og oprigtighed.7)
   Peder Hansen Resen (1625-1688) var retslærd, historiker og professor i jura ved Københavns universitet. Han deltog i forarbejdet til Danske Lov og udgav blandt andet den meget kendte danmarksbeskrivelse Atlas Danicus.
   Niels Lachmann (1691-1763), der var præst i vester Tørslev og Svendstrup sogne, var historisk interesseret, hvilket ses af hans håndskrevne værk i 7 svære kvartbind “udkastning til en fuldstændig beskrivelse over gamle og nye mærkelige ting i købstæderne og på landet samt recension på samtlige præster siden reformationen, så vidt vides”.
  Erik Pontoppidan (1698-1754) var biskop og prokansler samt teologisk, historisk og sproglig forfatter med en meget stor produktion af bøger og afhandlinger.
   Endvidere indberetninger til stiftsbogen af præsterne ved domkirken og Sortebrødre kirke, som begge navngiver Tøger Jensen og hans søn Peder Tøgersen og sønnesøn Peder Pedersen med tilnavn Løvenbalk. Og såsom ingen kvalificerede indvendinger er fremkommet, som beviser eller blot sandsynliggør, at det ikke forholder sig således, så må man på grundlag af ovennævnte kilder regne med at Tøger Jensen var af adelsslægten Løvenbalk.

Tryket i SLÆGTEN nr. 35 juli 2006.

    NOTER OG HENVISNINGER
    1. P. Filtenborgs bog: Sognedegn Sejer Olesen Leths slægtsbog, udgivet København 1938.
    2. Kirkehistoriske samlinger III-4 side 503 og 506.
    3. Pontoppidans Annaler tome 3 pag 175.
    4. Kirkehistoriske samlinger 1869-1871 side 882).
    5. Kirkehistoriske samlinger III-4 side 518.
    6. A. Heise "Diplomatorium Viborgense" side 169.
    7. Kirkehist.samlinger III-4 side 501.

Biografi

Noter : Da Hans Tausen som munk i 1525 blev tvangsforflyttet fra Antvorskov til Johannitterklostret i Viborg, traf han her Thøger Jensen, der ligeledes var munk. De blev gode venner og det lykkedes Hans Tausen at vinde ham for de Lutherske tanker. Da Hans Tausen på grund af sit standpunmkt måtte forlade klostret, fulgte Thøger med ham og arbejdede sammen med ham for evangeliet i Viborg. I 1529 fulgtes de ad til København, hvor Hans Tausen blev præst ved Nicolai kirke. Ca. 1531 træffer vi Thøger i Odensehos en anden af de viborgensiske reformatorer, Jørgen Jensen Sadolin. Han var da lærer ved en skolerne, men da han blev udsat for forfølgelse, vendte han tilbage til Viborg, hvor der var brug for hans indsats. Her blev han ca. 1532 evangelisk sognepræst ved den tidligere Sortebrødre Kirke. Desuden synes han at have fortsat den evangeliske præsteskole, som Jørgen Sadolin havde startet i Viborg. I hvert tilfælde nævnes han som den første evangeliske læremester ved Domkirken.

Thøger havde på den gamle skriftestol i Søndre Sogns kirke, som brændte i 1726, ladet udskære et skaldet munkehoved og et kors, hvilket tegn han brugte i sit signet til minde om, at han havde været korsbroder (Johannittermunk). Denne skriftestol var skænket til kirken af slægten Løvenbalk. Derfor rejser sig spørgsmålet, om han ville have indridset sit navn i en anden slægts gaver til kirken? Næppe, der har højst sandsynligt været tale om en manifestation fra Thøgers side om, at han var af slægten Løvenbalk og derfor kunne tillade sig at indridse sit segl.

Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1673), holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en konrektor en tale på latin, hvori han 2 gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet Løvenbalk. Af Viborg Stifts bog fra 1690 fremgår da også, at han var født af adel, men noget endelig bevis på, at han skal have været af den adelige Løvenbalk-slægt, findes ikke. Afstamningsforholdet har dog jævnligt været genstand for overvejelser i diverse trykte medier, og helt utænkeligt er det ikke, at Thøger har været oldebarn af Laurids Mogensen Løvenbalk til herredgården Tjele, der døde 1500. -

NOTE:

I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger:

" Thøger Løvenbalk fød Adel, som først var Munk af Graabrødrekloster i Viborg, rejste til København med mag. Hans Tavsen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette sted."

Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtidige kilder enige i, at han er af den adelige slægt. -

Kilde: Skinnerups fil på gencircles. http://www.dk-yeoman.dk/fd/uk/a2/per00559.htm

-------------------------------

Thøger Jensen Løvenbalk ( "Broder Thøger" ) munk

Født 1490 i Tjele Sogn, Sønderlyng Herred

Død 6 juni 1538 i viborg

Gift omkring 1530 med Anna Pedersdatter

Thøger Jensen:

Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som - officielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd. Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger præst ved Sortebrødre Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er blevet diskuteret. I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge: Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vanskelighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til Klostret. Thøger Løvenbalk forlod Klostret og ægtede nogle Aar efter en jomfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen, senere Biskop i Viborg.

Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers forældre (forfædre). Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne betydelige person, der var overordentlig historisk interesseret.

Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtskab med slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og -våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtskab, at Thøger Jensen uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså Løvenbalkske enemærker, og derhen fører Thøger Jensen Hans Tausen, efter at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet". "Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676), holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin, hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet "Løvenbalk".

I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted". Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige kilder enige i, at han er af den adelige slægt. Se tillige under "Noter - Word": 612 Thøger Jensen side 1-11

Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i

Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet

dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger prøst ved Sortebrødre

Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er

blevet diskuteret.

I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales

Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge:

Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var

stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vansklighed, som

han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig

Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han,

hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til

Klostret. Thøger Løvenbalk foprlod Klostret og ægtede nogle Aar efter en

jonfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen,

senere Biskop i Viborg.

Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk

kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid

omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved

Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den

reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk

benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i

Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved

Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er

dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen

Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers

forældre (forfædre).

Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget

tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne

betydeligge person, der var overordentlig historisk interesseret.

Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtsskab med

slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde

ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og

-våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den

løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været

utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er

meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtsskab, at Thøger Jensen

uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens

Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså

Løvenbalkske enemærker, og derhen føre Thøger Jensen Hans Tausen, efter

at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder

Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde

være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet".

"Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676),

holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin,

hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet

"Løvenbalk".

I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født

Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til

København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evengeliske

Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted".

Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige

kilder enige i, at han er af den adelige slægt.

Ak, ja, den Tøger Jensen Løvenbalch![:];-)[/:]

Her kommer efter hukommelsen (jeg har ikke været i mine arkiver):

Tøger Jensen begraves "hos sine fædre" - hvilket betyder "forfædre" og altså her oldeforældre Løvenbalch, og ikke hans forældre. Han må have haft en vis tilknytning til slægten Løvenbalch, da han skar sit navnetræk i Løvenbalchs bænk i Viborg Domkirke. Indtil fornylig tog jeg dette for et bevis for slægtskab, for hvordan turde en lille munk skære sine navnetræk i en betydningsfuld slægts bænk. Men så erfarede jeg for nylig, at pogene ikke var kede af at skære tilsvarende i bænkene i Horsens Klosterkirke, når de kedede sig. Grafitti fandtes også dengang!

En anden sag: jeg har læst et eller andet sted, at han førte Tjeles regnskaber (og det vil sige for slægten Løvenbalch), men jeg kan ikke huske hvor. Det var en trykt kilde om godser i Danmark. Jeg ville være meget taknemmelig for oplysninger om hvor det står, hvis nogen skulle vide det.

Der er mange indicier på slægtsskabet, men vist ingen helt sikre beviser.

Måske skulle man lige minde om, at den tidligere landsarkivar Henning Poulsen var særdeles godt inde i Løvenbalch-spørgsmålet, og han afviste blankt afstamningen. Men han kunne vel også tage fejl?

Med venlig hilsen

Jan Rømer

######

Jensen, Thøger

-1538

Död 6 jun 1538 i Viborg, Viborg amt, Danmark.

Kyrkoherde.
Levnadsbeskrivning

Kyrkoherde i Viborg. Begravd i Sortebrødrekirken, Viborg. Enligt familjetraditionen tillhör Thøger Jensen den adliga släkten Løvenbalk, men detta är knappast troligt.

Gifte och barn
Gift
Anne Pedersdatter. Antavla

Peder Thøgersen. Antavla Biskop.

Född 1532 i Viborg, Viborg amt, Danmark.

Död 3 jan 1595 i Viborg, Viborg amt, Danmark.

######

Thøger Jensen Løvenbalk

Male 1495 - 1538

#

Birth 1495 Tjele Find all individuals with events at this location

Gender Male

Occupation
* præst ved Sortebrødrekirke

Died 29 April 1538 Viborg Find all individuals with events at this location

Buried 6 June 1538 Gråbrødre kirke, Viborg Find all individuals with events at this location

Person ID I1802 Sonja

Last Modified 01 October 2006

 

Father Jens Lauridsen Løvenbalk, b. 1471, Tjele Find all individuals with events at this location, d. 29 April 1538, Tjele Find all individuals with events at this location

Mother Helene Pedersdatter Munk, b. 1475, Rougsø herred (Holbækgaard ved Randers) Find all individuals with events at this location

Family ID F631 Group Sheet

 

Family Anne Pedersdatter, b. 1510, d. 15 April 1579, Viborg Find all individuals with events at this location

Married 15 April 1531

Children

> 1. Peder Thøgersen Løvenbalk, b. 1532, Viborg Find all individuals with events at this location, d. 1594, Viborg Find all individuals with events at this location

Family ID F630 Group Sheet

 

#

Notes
* Thøger Jensen (Løvenbalk).+ 1538, var præst, skal efter et sagn, hvis pålidelighed nu ikke lader sig bevise eller med sikkerhed modbevise, have tilhørt den adelige slægt Løvenbalk. I sin ungdom blev han optagen i Johanniterordenens (Korsbrødrenes) Kloster i Viborg, og her var han, da Mag. Hans Tavsen ved året 1524 blev sendt til Viborg fra Antvorskov Kloster, fordi det antoges, at Prioren i det viborgske St. Hans Kloster ville være i stand til med det gode eller det onde, at bringe ham fra hans lutherske meninger. Broder T.J. var imidlertid en af de første, som Tavsen vendt for sine reformatoriske anskuelser, og han blev den store reformator en tro våbenfælle, så længe denne var i Viborg, ja efter Huitfeldts beretning skal han 1529 have fulgt ham til København. Senere stod han en anden af de viborgske reformatorer Mag. Jørgen Jensen SADOLIN, bi da denne omkring 1531 32 forlagde sin virksomhed til Odense. Thi at "Skolemesterer. Thøger", som kom med Sadolin til denne by, har været T.J. kan næppe betvivles. Her blev han underkastet forfølgelse og vendte da snart til Viborg igen, hvor der var trang for hans arbejde. Han synes at have fortsat den evangeliske præsteskole, som SADOLIN havde begyndt. I hvert tilfælde nævnes han som den første evangeliske læsemester ved Domkirken. Tillige blev han sognepræst ved den tidligere Sortebrødre Kirke i Viborg. Han døde allerede 19. april 1538, medens han endnu var i sine kraftigste år. Hans hustru Anne Pedersdatter blev senere gift med hans efterfølger Mag. Morten Hvas. T.J. og Anne Pedersdatter's søn var Peder Thøgersen.

Munk.

Han og hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som - officielt - brød den katolske Kirkes Cølibatsbaand.4

Thøger Jensen var munk i johanniterprdenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg da Hans Tausan, vel engang i løbet af sommeren 1525, blev overflyttet dertil fra Antvorskov kloster.1

At han skulle have tilhørt den adelige slægt Løvenbalk således som det bl.a. findes hos P. H. Resen der anfører Thøger Jensens søns dattersøn biskoppen Peder Villadsen, som kilde er en familietradition der hviler på et for spinkelt grundlag til at kunne godtages.1
Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger prøst ved Sortebrødre Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er blevet diskuteret.
I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge:
Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vansklighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til Klostret. Thøger Løvenbalk forlod Klostret og ægtede nogle Aar efter en jonfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen, senere Biskop i Viborg.

Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk

benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers

forældre (forfædre).
Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne betydeligge person, der var overordentlig historisk interesseret.
Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtsskab med slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og -våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtsskab, at Thøger Jensen uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså Løvenbalkske enemærker, og derhen føre Thøger Jensen Hans Tausen, efter at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet".
"Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676), holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin, hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet "Løvenbalk".
I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evengeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted".
Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige kilder enige i, at han er af den adelige slægt.

Tøger Jensen begraves "hos sine fædre" - hvilket betyder "forfædre" og altså her oldeforældre Løvenbalch, og ikke hans forældre. Han må have haft en vis tilknytning til slægten Løvenbalch, da han skar sit navnetræk i Løvenbalchs bænk i Viborg Domkirke. Indtil fornylig tog jeg dette for et bevis for slægtskab, for hvordan turde en lille munk skære sine navnetræk i en betydningsfuld slægts bænk. Men så erfarede jeg for nylig, at pogene ikke var kede af at skære tilsvarende i bænkene i Horsens Klosterkirke, når de kedede sig. Grafitti fandtes også dengang!

En anden sag: jeg har læst et eller andet sted, at han førte Tjeles regnskaber (og det vil sige for slægten Løvenbalch), men jeg kan ikke huske hvor. Det var en trykt kilde om godser i Danmark. Jeg ville være meget taknemmelig for oplysninger om hvor det står, hvis nogen skulle vide det.

Der er mange indicier på slægtsskabet, men vist ingen helt sikre beviser.

Måske skulle man lige minde om, at den tidligere landsarkivar Henning Poulsen var særdeles godt inde i Løvenbalch-spørgsmålet, og han afviste blankt afstamningen. Men han kunne vel også tage fejl?

#######

Död 6 jun 1538 i Viborg, Viborg amt, Danmark.

Kyrkoherde.
Levnadsbeskrivning

Kyrkoherde i Viborg. Begravd i Sortebrødrekirken, Viborg. Enligt familjetraditionen tillhör Thøger Jensen den adliga släkten Løvenbalk, men detta är knappast troligt.

Gifte och barn
Gift
Anne Pedersdatter. Antavla

Peder Thøgersen. Antavla Biskop.

Född 1532 i Viborg, Viborg amt, Danmark.

Död 3 jan 1595 i Viborg, Viborg amt, Danmark.

***************************

Thøger Jensen Løvenbalk [Parents] was born about 1490. He died on 29 Apr 1538. He married Anne Pedersdatter.
Anne Pedersdatter was born about 1510. She died in 1580. She married Thøger Jensen Løvenbalk.
They had the following children:

M i Peder Thøgersen Løvenbalk was born in 1532. He died on 3 Jan 1595.

*******************************

Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som -

offocielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd.

Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i

Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet

dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger prøst ved Sortebrødre

Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er

blevet diskuteret.

I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales

Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge:

Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var

stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vansklighed, som

han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig

Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han,

hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til

Klostret. Thøger Løvenbalk foprlod Klostret og ægtede nogle Aar efter en

jonfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen,

senere Biskop i Viborg.

Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk

kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid

omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved

Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den

reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk

benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i

Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved

Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er

dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen

Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers

forældre (forfædre).

Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget

tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne

betydeligge person, der var overordentlig historisk interesseret.

Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtsskab med

slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde

ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og

-våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den

løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været

utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er

meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtsskab, at Thøger Jensen

uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens

Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså

Løvenbalkske enemærker, og derhen føre Thøger Jensen Hans Tausen, efter

at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder

Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde

være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet".

"Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676),

holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin,

hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet

"Løvenbalk".

I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født

Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til

København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evengeliske

Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted".

Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige

kilder enige i, at han er af den adelige slægt.

**********************************
Søg efter forfædre:
Søg
Søg

Download gratis vores enestående slægtsforsknings-software

Sjov & enkel at bruge
Importerer nemt dine GEDCOM filer
Smart Matching™ teknologi
Understøtter 40 sprog