Jens Nielsen Løvenbalk

Født:1364 I:  Aunsbjerg, Sjørslev sogn, Viborg
Døde:1. feb. 1442 (‎~78‏ år gammel)I:  Aunsbjerg, Sjørslev sogn, Lysgaard herred
Info
Begivenheder
Tidslinie

Nærmeste familie

Ellen Løvenbalk til Aunsbjerg (født Pedersdatter Munk Bjelke)
Hans kone
Mogens Jensen Løvenbalk
Hans søn
Niels Eriksen Løvenbalk
Hans far
Sophie Løvenbalk (født Johansdatter)
Hans mor
    

Arbejde

Landsdommer og Rigsraad

Biografi

Jens Nielsen

Født før 1348 - død 18 februar 1442 ( 1438 ? ) på Aunsbjerg, Sjørslev sogn, Lysgaard Herred

Gift med Ellen Pedersdatter Munk

Far til

Mogens Jensen ( Løvenbalk )

Jens Nielsen

Født før 1348

Død 18.februar 1442 (1438 ?) på Aunsbjerg, Sjørslev sogn. Lysgaard herred

Gift med Ellen Pedersdatter Munk

 

Han ejede og beboede Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 år gammel og i 40 år har siddet i Rigens Raad, skulle han være født 1344, men denne angivelse er måske næppe fuldt pålidelig. Man finder ham i hvert fald ikke nævnt før 1390, men da må han ganske vist også have været en fremragende mand, thi da dronning Margrethe 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satta hun Jens Nielsen Løvenbalk til landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklædte 1426. Forordningen om dette udstedt i Viborg lyder: Ocj haffue vy sætt Jens Nielsson aff Awenszbergh till Lantzdömer i nörre Iudlandh po konningens væynæ, och haffwe vy hanum beffalet at han scall so alle dömme rætt oc skæll emellem, som han wil antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ, ther haffuer han oc sagt ja til, so lenge som nyttæ er oc han scall ther vedhær bliffue".

Mest kendt for efterverdenen blev han måske for efterverdenen ved den ydmygende sone, som han 1405 måtte indgå over en anden jysk herremand, hr. Jens Andersen Brock af Clausholm, hvis søn Jens han havde ihjelslået. De nærmere omstændigheder omkring drabet kendes ikke, muligvis var sønnen ikke helt sagesløs, og sagen synes ikke at have gjort noget skår i hans offentlige anseelse. Imidlertid måtte han sone drabet bl.a. med evige messer for den døde (sikkert en indbringende forretning for den katolske kirke) og knæfald for hans frænder. I det skriftlige forlig, han måtte indgå hedder det bl.a.: Item en evig messe udi Sorte Brødre Kirke udi Aarhus, som fornævnede Jens Jensens lejersted er, Item skal jeg og lade hannem begaa (begrave) det fejrste og bedste som jeg kan, og skal der bydes begge vores Venner til. Item 30 fattige Folk skal jeg klæde samme Dag, og de skulle holde 30 Blus i denne samme Begengelse. Item skal jeg gøre en Mand til Rom og én til Jerusalem, en til S. Karine og en til S. Jacob, én til Vilsnack, én til Aken. Forliget blev sluttet i Helsingborg i dronning Margrethes nærværelse og er vistnok blevet fuldbyrdet til punkt og prikke.På hans gravsten på franciskanernes kirkegård i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen står der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dækker over Væbner, der er en adelig betegnelse, men ikke svarer til Ridder. Gravstenen blev i øvrigt kendt under reformationen, idet Hans Tavsen og Thøger Løvenbalk, da det forbødes dem at prædike i kirken, stående på denne, forkyndte Guds ord for den forsamlede skare. Det gik ikke helt stille af. Da den katolske biskop Jørgen Friis kunne mærke, at han vel kunne forbyde kongens kapellan kirke og prædikestol, men ikke forhindre ham i at prædike, besluttede han sig til at benytte sig af ryttere og stridsknægte. Medens Tausen således en dag prædikede på Gråbrødrekirkegård, sendte bispen sin hofmester Paulus Stygge ( Stigotus) med sine folk for at gribe ham; denne befalede han nu at holde op med sin prædiken og komme til bispen, hvorpå han svarede: "Jeg er forhindret ved et Ærinde for en større Herre; når det er udført, er jeg til tjeneste". Hofmesteren med sin væbnede skare ville derpå bruge magten, men borgerne var rede til at forsvare deres prædikant, og, da nogle af den havde hentet sig våben i de nærmeste huse, og hustruerne havde bragt andre deres værge, fandt de bispelige det rådeligt at forføje sig i en skynding bort.

Hans far var

Niels Eriksen Løvenbalk
//Jens Nielsen Løvenbalk (+1442) of Aunsbjerg, rigsråd, + 1. February 1442, buried at Gråbrødrekirkegården in Viborg (Gråbrødre = Franciscan). Parents: Niels Eriksen Løvenbalk ( + earliest 1377) and Sophie Johansdatter Rantzau. (Johan Rantzau was a knight from Holstein). Jens Nielsen Løvenbalk was married to Ellen Munk, a daughter of Peder Munk of Holbækgård by Randers Fjord (+ earliest 1367). In 1424 Jens Nielsen stated that he was 80 years old and had been rigsråd for 40 years. In 1396 he was elected landsdommer in Nørrejylland, and he kept this important office for at least a generation. In 1397, by the election of the king, he was ridder and member of rigsrådet, and from this point his name is often found among the witnesses to the signature in the official and private documents. He became especially wellknown, when he in 1402 had to subject to a humiliating and costy fine because of the killing of another Jute nobleman, Jens Jensen Brock of Clausholm. However it seems that he regained his respected position very quickly. Still in 1424 he was one of the first secular magnates, who made testimony in the emperor process about Sønderjylland, and the same year he took part in settling the conflict between queen Philippa and bishop Ulrik of Århus about the inheritance from his predecessor, bishop Bo. After this period Jens Nielsen Løvenbalk's name is seldom found, probably because of his high age. - His and his wife's unusually large grave stone, which according to a false tradition was used as a platform for Hans Tausen's first Lutheranian sermon in Viborg, was 1786 moved to Hinge, where the original inscription was removed. In 1835 it was brought back to Viborg and placed in the garden 'Hans Tausens Minde.'

 

# Name: Jens Nielsen LØVENBALK

# Given Name: Jens Nielsen

# Surname: Løvenbalk

# Sex: M

# Birth: 1344 in Aunsbjerg, Sjørslev Sogn

# Death: 1 Feb 1442 in Viborg, Denmark

# Note:

Jens Nielsen Løvenbalk, født 1344, reference Brenner 1930, stilling Ridd

er og Rigsråd, død 1 feb 1442, begravet Viborg Franciskaner Kloster. Odsgå

rd og Aunsbjerg, Lysgård herred Landsdommer

1404 købt Avnsbjerg og Odsgaard af Jens Brandsen og hans søster. Opgiver s

in alder i 1424 til at være 80, da har han siddet i Rigsrådet i 40 år. M

en han nævnes først i 1390. 1396 udnævner Dronning Margrethe ham til lands

dommer i Nørrejylland, og det var han stadig i 1426. Ridder og rigsråd v

ed Kong Eriks kongevalg i 1397. Indgår ydmygende og dyr forsoning i 1405 m

ed Jens Andersen Brock, hvis søn han har dræbt (omstændighederne kendes ik

ke), men det ødelagde ikke han anseelse. 1424 aflagde han vidnesbyrd i pro

cessen om Sønderjylland, og han var voldgiftsmand i trætten mellem dronni

ng Philippa og Bisp Ulrik i Århus ang. arven efter bispens formand, Bisk

op Bo. Nævnes sidste gang 1430.

Hans Tausen holdt sin første lutherske prædiken stående på hans gravst

en i Graabrødre Kirke i Viborg. Han gift (1) Ellen Pedersdatter Munk, refe

rence Brenner (1930), begravet Gråbrødrekirkes Kapel i Viborg.

Father: Niels Eriksen LØVENBALK

Mother: Sophie Johansdatter RANTZAU
Marriage 1 Ellen Pedersdatter MUNK b: 1370 in Rougsø herred
Children

1. Has No Children Sophie Jensdatter LØVENBALK

2. Has Children Erik Jensen LØVENBALK b: 1374 in Aunsbjerg

3. Has Children Margrethe Jensdatter LØVENBALK b: 1375 in Aunsbjerg

4. Has Children Gjertrud Jensdatter LØVENBALK b: 1376 in Aunsbjerg

5. Has No Children Ellen Jensdatter LØVENBALK b: 1377 in Aunsbjerg

6. Has Children Mogens Jensen LØVENBALK b: 1390 in Aunsbjerg, Denmark

7. Has Children Marine (Maren) Jensdatter LØVENBALK b: 1400 in Aunsbjerg

----------------------------------------------------------------------

Jens Nielsen Løvenbalk

Male 1364 - 1442

#

Birth 1364 Aunsbjerg, Sjørslev sogn, Viborg Find all individuals with events at this location

Gender Male

Occupation
* Ridder, Rigsråd, dommer og godsejer til Aunsbjerg & Odsgaard

Died 18 February 1442 Aunsbjerg, Sjørslev sogn, Lysgaard Herred Find all individuals with events at this location

Buried Gråbrødrekirkegården, Viborg Find all individuals with events at this location

Person ID I2297 Sonja

Last Modified 14 January 2007

 

Father Niels Eriksen Løvenbalk, b. 1339, Aunsbjerg, Lysggard, Viborg Find all individuals with events at this location, d. 1377, Aunsbjerg Find all individuals with events at this location

Mother Sofie Johansdatter Rantzau, b. 1324, Holsten Find all individuals with events at this location, d. 1367, Aunsbjerg Find all individuals with events at this location

Family ID F847 Group Sheet

 

Family Ellen Pedersdatter Munk

Married 1373

Children

1. Erik Jensen Løvenbalk, b. 1374

2. Gjertrud Jensdatter Løvenbalk, b. 1376, Avnsbjerg, Sjorslev, Viborg, Denmark Find all individuals with events at this location

> 3. Marine Jensdatter Løvenbalk, b. 1400, Avnsbjerg, Sjørslev, Viborg Find all individuals with events at this location

> 4. Mogens Jensen Løvenbalk, b. 1410, Aunsbjerg Find all individuals with events at this location, d. 6 June 1441, Jørgens Bjerg, Han Herred, Viborg Find all individuals with events at this location

5. Sophie Jensdatter Løvenbalk, b. 1415, Avnsbjerg, Sjørslev, Viborg Find all individuals with events at this location, d. 1493, Thorstedslund Find all individuals with events at this location

6. Margrethe Jensdatter Løvenbalk, b. 1415, d. 1493

Family ID F846 Group Sheet

 

#

Notes

* Løvenbalk, Jens Nielsen, --o.1438, Rigsraad, var Søn af Niels Eriksen L. til Avnsbjærg, hvis Fader angives at have været en uægte Søn af Kong Christoffer II; selv ejede og beboede han ogsaa Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 Aar gammel og i 40 Aar har siddet i Rigens Raad, skulde han være født 1344,

men denne Angivelse er maaske næppe fuldt paalidelig; man finder ham i alt Fald ikke nævnt før 1390, men da maa han ganske vist ogsaa alt have været en fremragende Mand, thi da Dronning Margrethe 1396 ordnede Retsplejen i sit Rige, satte hun J. N. til Landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige Embede han endnu beklædte 1426. Ved Eriks Kongevalg 1397 forekommer han som Ridder og Rigsraad, og idelig støder man derefter paa hans Navn blandt Vitterlighedsvidnerne i Datidens offentlige og private Aktstykker. Mest bekjendt turde han dog, i alt Fald for Efterverdenen, være bleven ved den ydmygende og bekostelige Sone, som han 1405 maatte indgaa over for en anden jysk Stormand, Hr. Jens Andersen Brock (III, 90), hvis Søn han havde ihjelslaaet. De

nærmere Omstændigheder ved Drabet kjendes ikke, men det gjorde i hvert Fald intet Skaar i hans offentlige Anseelse. Endnu 1424 var han en af de første verdslige Stormænd, som aflagde Vidnesbyrd i Processen angaaende Sønderjylland, ligesom han var en af Voldgiftsmændene i den store Trætte imellem Dronning Philippa og Bisp Ulrik i Aarhus angaaende Arven efter dennes Formand, Biskop Bo, men derefter forsvinder hans Navn mere og mere. Han

nævnes endnu 1430, men skal først være død 1438, om end ikke 94 Aar gammel, saa dog sikkert i en meget høj Alder. Han blev begraven hos Graabrødrene i Viborg, og det var, som bekjendt, paa hans Gravsten, at Hans Tausen skal have holdt sin første lutherske Prædiken. Med sin Hustru, Ellen Pedersdatter Munk fra

Holbækgaard, havde J. N. mindst 2 Sønner og 5 Døtre, fra hvilke ansete jyske Slægter stammede.

Thiset.

Han ejede og beboede Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 år gammel og i 40 år har siddet i Rigens Raad, skulle han være født 1344, men denne angivelse er måske næppe fuldt pålidelig. Man finder ham i hvert fald ikke nævnt før 1390, men da må han ganske vist også have været en fremragende mand, thi da dronning Margrethe 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satta hun Jens Nielsen Løvenbalk til landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklædte 1426. Forordningen om dette udstedt i Viborg lyder: Ocj haffue vy sætt Jens Nielsson aff Awenszbergh till Lantzdömer i nörre Iudlandh po konningens væynæ, och haffwe vy hanum beffalet at han scall so alle dömme rætt oc skæll emellem, som han wil antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ, ther haffuer han oc sagt ja til, so lenge som nyttæ er oc han scall ther vedhær bliffue".

Mest kendt for efterverdenen blev han måske for efterverdenen ved den ydmygende sone, som han 1405 måtte indgå over en anden jysk herremand, hr. Jens Andersen Brock af Clausholm, hvis søn Jens han havde ihjelslået. De nærmere omstændigheder omkring drabet kendes ikke, muligvis var sønnen ikke helt sagesløs, og sagen synes ikke at have gjort noget skår i hans offentlige anseelse. Imidlertid måtte han sone drabet bl.a. med evige messer for den døde (sikkert en indbringende forretning for den katolske kirke) og knæfald for hans frænder. I det skriftlige forlig, han måtte indgå hedder det bl.a.: Item en evig messe udi Sorte Brødre Kirke udi Aarhus, som fornævnede Jens Jensens lejersted er, Item skal jeg og lade hannem begaa (begrave) det fejrste og bedste som jeg kan, og skal der bydes begge vores Venner til. Item 30 fattige Folk skal jeg klæde samme Dag, og de skulle holde 30 Blus i denne samme Begengelse. Item skal jeg gøre en Mand til Rom og én til Jerusalem, en til S. Karine og en til S. Jacob, én til Vilsnack, én til Aken. Forliget blev sluttet i Helsingborg i dronning Margrethes nærværelse og er vistnok blevet fuldbyrdet til punkt og prikke.På hans gravsten på franciskanernes kirkegård i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen står der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dækker over Væbner, der er en adelig betegnelse, men ikke svarer til Ridder. Gravstenen blev i øvrigt kendt under reformationen, idet Hans Tavsen og Thøger Løvenbalk, da det forbødes dem at prædike i kirken, stående på denne, forkyndte Guds ord for den forsamlede skare. Det gik ikke helt stille af. Da den katolske biskop Jørgen Friis kunne mærke, at han vel kunne forbyde kongens kapellan kirke og prædikestol, men ikke forhindre ham i at prædike, besluttede han sig til at benytte sig af ryttere og stridsknægte. Medens Tausen således en dag prædikede på Gråbrødrekirkegård, sendte bispen sin hofmester Paulus Stygge ( Stigotus) med sine folk for at gribe ham; denne befalede han nu at holde op med sin prædiken og komme til bispen, hvorpå han svarede: "Jeg er forhindret ved et Ærinde for en større Herre; når det er udført, er jeg til tjeneste". Hofmesteren med sin væbnede skare ville derpå bruge magten, men borgerne var rede til at forsvare deres prædikant, og, da nogle af den havde hentet sig våben i de nærmeste huse, og hustruerne havde bragt andre deres værge, fandt de bispelige det rådeligt at forføje sig i en skynding bort.
Jens Nielsen (Løvenbalk), (f.1344 + 1438) til Aunsbjerg og Odegard, som han købte 1404 af Jens Brandsen og hans søster, men overlod til Dronning Margrethe. Angiver sig 1424 at være 80 år gammel. 1396 Landsdommer i Nørrejylland. 1397 Ridder og Rigsråd. Dræbte Jens Jensen (Brok) af Clausholm og måtte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og kostbar sone med den dræbtes slægt. J.N. var trods dette er meget anset mand i Danmark. 1424 en af de verdslige stormænd, der aflagde vidnesbyrd i processen om Sønderjylland. Levede endnu i 1430, men angives at være død i 1438. J.N. blev begravet i Gråbrødre Kirke i Viborg. Gift med 1) Ellen Pedersdatter Munk fra Holbækgård + ca. 1367. 2) N.N., hvis våben var et delt skjold, 2 felter fem gange tværdelt iflg. Mogens Jensen (Løvenbalk)'s gravsten. J.N. og hans hustru's usædvanlige store ligsten, der ifølge en urigtig tradition skal have tjent Hans Tavsen til talerstol ved den første lutherske prædiken i Viborg, blev 1786 flyttet til Hinge, hvor den oprindelige indskrift fjernedes. 1835 førtes den tilbage til Viborg og anbragtes i anlægget Tavsen's minde, hvor den endnu ses. Af andet ægteskab havde J.N. en søn Mogens.

Jens Nielsen Løvenbalk (+1442) of Aunsbjerg, rigsråd, + 1. February 1442, buried at Gråbrødrekirkegården in Viborg (Gråbrødre = Franciscan). Parents: Niels Eriksen Løvenbalk ( + earliest 1377) and Sophie Johansdatter Rantzau. (Johan Rantzau was a knight from Holstein). Jens Nielsen Løvenbalk was married to Ellen Munk, a daughter of Peder Munk of Holbækgård by Randers Fjord (+ earliest 1367). In 1424 Jens Nielsen stated that he was 80 years old and had been rigsråd for 40 years. In 1396 he was elected landsdommer in Nørrejylland, and he kept this important office for at least a generation. In 1397, by the election of the king, he was ridder and member of rigsrådet, and from this point his name is often found among the witnesses to the signature in the official and private documents. He became especially wellknown, when he in 1402 had to subject to a humiliating and costy fine because of the killing of another Jute nobleman, Jens Jensen Brock of Clausholm. However it seems that he regained his respected position very quickly. Still in 1424 he was one of the first secular magnates, who made testimony in the emperor process about Sønderjylland, and the same year he took part in settling the conflict between queen Philippa and bishop Ulrik of Århus about the inheritance from his predecessor, bishop Bo. After this period Jens Nielsen Løvenbalk's name is seldom found, probably because of his high age. - His and his wife's unusually large grave stone, which according to a false tradition was used as a platform for Hans Tausen's first Lutheranian sermon in Viborg, was 1786 moved to Hinge, where the original inscription was removed. In 1835 it was brought back to Viborg and placed in the garden 'Hans Tausens Minde.'

**************************************************************

Jens Nielsen Løvenbalk (d. 1442) til Aunsbjerg, rigsråd, d. 1 februar 1442, begr. på Gråbrødrekirkegårdn i Viborg, forældre: Niels Eriksen Løvenbalk (d. tidligst 1377) og Sophie Johansdatter Rantzau. Gift med Ellen Munk, datter af Peder Munk (d. tidligst 1367). 1424 opgav Jens Nielsen L. selv, at han var 80 år gammel og havde været rigsråd i 40 år. Disse opgivelser er dog næppe rigtige; i det bevarede dokumentmateriale forekommer han i hvert fald først 1396, og da var han endnu væbner. Samme år blev han imidlertid landsdommer i Nørrejylland, og dette betydelige embede beholdt han i det mindste en menneskealder. Ved kongevalget 1397 var han ridder og medlem af rigsrådet, og fra da af genfindes hans navn meget ofte blandt vitterlighedsvidnerne i datidens officielle og private akter. Særlig bekendt er han blevet ved den ydmygende og bekostelige bod, han 1405 måtte underkaste sig for drabet på en anden jysk adelsmand, Jens Jensen Brock til Clausholm. Han synes dog hurtigt at have genvundet sin ansete stilling. Endnu 1424 var han en af de første verdslige stormænd, der aflagde vidnesbyrd i kejserprocessen om Sønderjylland, og samme år var han med til at bilægge striden mellem dronning Philippa og bisp Ulrik af Århus ang. arven efter dennes formand, biskop Bo. Efter den tid forekommer hans navn kun sjældent, sandsynligvis som følge af hans høje alder.

- Han og hans hustrus usædvanlig store ligsten, der iflg. en urigtig tradition skal have tjent Hans Tausen til talerstol ved den første lutherske prædiken i Viborg, blev 1786 flyttet til Hinge, hvor den oprindelige indskrift fjernedes; 1835 førtes den tilbage til Viborg og anbragtes i anlægget Tausens Minde.

***********************************

Burial: Viborg, Franciskanerkyrkan.
Children of Jens Nielsen (Lövenbalk) are:

1. +Maren Jonsdatter (Lövenbalk).

***************************************

Jens Nielsen LØVENBALK

1344 - 1 Feb 1442

* OCCUPATION: Rigsraad

* BIRTH: 1344, Aunsbjerg, Sjørslev, Viborg

* DEATH: 1 Feb 1442, Viborg, Jylland

* BURIAL: Viborg Franciskaner Kloster

Father: Niels Eriksen LØVENBALK

Mother: Sophie Johansdatter RANTZAU
Family 1 : Ellen Pedersdatter MUNK
* MARRIAGE: ABT 1373

1. +Margrethe Jensdatter LØVENBALK

2. Gjertrud Jensdatter LØVENBALK

3. +Maren Jensdatter LØVENBALK

4. +Sophie Jensdatter LØVENBALK

***********************************

Jens Nielsen Løvenbalk, til Aunsbjerg (c.1352 - 1442) Icn_world

Are you related to Jens Nielsen Løvenbalk, til Aunsbjerg? Join 22 other people working on this profile to help us correct and complete this part of the world family tree!

Join Us!

Transparent View family tree

Transparent View Genealogy Records

Transparent Løvenbalk Surname
Share

Birthdate: circa 1352

Birthplace: Avnsbjerg, Sjørslev, Viborg

Death: Died February 1, 1442 in Gråbrødre Kirke, Viborg

Occupation: Landsdommer, Ridder og Rigsråd, Lensdommer i Nørrejylland 1396, Ridder, Rigsråd, Til Aunsbjerg, m.m. + Landsdommer (National Judge), Landsretsdommer, Ejer af Aunsbjerg & Odsgaard. Adlet under navnet Løvenbalk

Managed by: Aud Salo

Last Updated: March 21, 2011

view all

Immediate Family

Ellen Munk

wife

Erik Løvenbalk

son

Margrethe Løvenbalk

daughter

Gertrud Løvenbalk

daughter

Ellen Løvenbalk

daughter

Mogens Jensen Løvenbalk, til Bjerskov

son

Sophie Løvenbalk

daughter

Niels Løvenbalk, til Aunsbjerg

father

Sofie Johansdatter Rantzau

mother

Photo_silhouette_m_thumb2

Erik Nielsen Løvenbalk

brother

Photo_silhouette_m_thumb2

Jens Nielsen Løvenbalk

half brother
About Jens Nielsen Løvenbalk, til Aunsbjerg
1344 - 1 Feb 1442
OCCUPATION: Rigsraad
BIRTH: 1344, Aunsbjerg, Sjørslev, Viborg
DEATH: 1 Feb 1442, Viborg, Jylland
BURIAL: Viborg Franciskaner Kloster
Father: Niels Eriksen LØVENBALK
Mother: Sophie Johansdatter RANTZAU
Family 1 : Ellen Pedersdatter MUNK
MARRIAGE: ABT 1373
+Margrethe Jensdatter LØVENBALK
Gjertrud Jensdatter LØVENBALK
+Maren Jensdatter LØVENBALK
+Sophie Jensdatter LØVENBALK
--------------------
til Aunsbjerg & Odsgaard
Født før 1348
Død 18.februar 1442 (1438 ?) på Aunsbjerg, Sjørslev sogn. Lysgaard herred
Gift med Ellen Pedersdatter Munk
Han ejede og beboede Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 år gammel og i 40 år har siddet i Rigens Raad, skulle han være født 1344, men denne angivelse er måske næppe fuldt pålidelig. Man finder ham i hvert fald ikke nævnt før 1390, men da må han ganske vist også have været en fremragende mand, thi da dronning Margrethe 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satta hun Jens Nielsen Løvenbalk til landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklædte 1426. Forordningen om dette udstedt i Viborg lyder: Ocj haffue vy sætt Jens Nielsson aff Awenszbergh till Lantzdömer i nörre Iudlandh po konningens væynæ, och haffwe vy hanum beffalet at han scall so alle dömme rætt oc skæll emellem, som han wil antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ, ther haffuer han oc sagt ja til, so lenge som nyttæ er oc han scall ther vedhær bliffue".
Mest kendt for efterverdenen blev han måske for efterverdenen ved den ydmygende sone, som han 1405 måtte indgå over en anden jysk herremand, hr. Jens Andersen Brock af Clausholm, hvis søn Jens han havde ihjelslået. De nærmere omstændigheder omkring drabet kendes ikke, muligvis var sønnen ikke helt sagesløs, og sagen synes ikke at have gjort noget skår i hans offentlige anseelse. Imidlertid måtte han sone drabet bl.a. med evige messer for den døde (sikkert en indbringende forretning for den katolske kirke) og knæfald for hans frænder. I det skriftlige forlig, han måtte indgå hedder det bl.a.: Item en evig messe udi Sorte Brødre Kirke udi Aarhus, som fornævnede Jens Jensens lejersted er, Item skal jeg og lade hannem begaa (begrave) det fejrste og bedste som jeg kan, og skal der bydes begge vores Venner til. Item 30 fattige Folk skal jeg klæde samme Dag, og de skulle holde 30 Blus i denne samme Begengelse. Item skal jeg gøre en Mand til Rom og én til Jerusalem, en til S. Karine og en til S. Jacob, én til Vilsnack, én til Aken. Forliget blev sluttet i Helsingborg i dronning Margrethes nærværelse og er vistnok blevet fuldbyrdet til punkt og prikke.
På hans gravsten på franciskanernes kirkegård i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen står der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dækker over Væbner, der er en adelig betegnelse, men ikke svarer til Ridder. Gravstenen blev i øvrigt kendt under reformationen, idet Hans Tavsen og Thøger Løvenbalk, da det forbødes dem at prædike i kirken, stående på denne, forkyndte Guds ord for den forsamlede skare. Det gik ikke helt stille af. Da den katolske biskop Jørgen Friis kunne mærke, at han vel kunne forbyde kongens kapellan kirke og prædikestol, men ikke forhindre ham i at prædike, besluttede han sig til at benytte sig af ryttere og stridsknægte. Medens Tausen således en dag prædikede på Gråbrødrekirkegård, sendte bispen sin hofmester Paulus Stygge ( Stigotus) med sine folk for at gribe ham; denne befalede han nu at holde op med sin prædiken og komme til bispen, hvorpå han svarede: "Jeg er forhindret ved et Ærinde for en større Herre; når det er udført, er jeg til tjeneste". Hofmesteren med sin væbnede skare ville derpå bruge magten, men borgerne var rede til at forsvare deres prædikant, og, da nogle af den havde hentet sig våben i de nærmeste huse, og hustruerne havde bragt andre deres værge, fandt de bispelige det rådeligt at forføje sig i en skynding bort.
--------------------
Odsgård og Aunsbjerg, Lysgård herred Landsdommer
1404 købt Avnsbjerg og Odsgaard af Jens Brandsen og hans søster. Opgiver sin
alder i 1424 til at være 80, da har han siddet i Rigsrådet i 40 år. Men han
nævnes først i 1390. 1396 udnævner Dronning Margrethe ham til landsdommer i
Nørrejylland, og det var han stadig i 1426. Ridder og rigsråd ved Kong Eriks
kongevalg i 1397. Indgår ydmygende og dyr forsoning i 1405 med Jens Andersen
Brock, hvis søn han har dræbt (omstændighederne kendes ikke), men det ødelagde
ikke han anseelse. 1424 aflagde han vidnesbyrd i processen om Sønderjylland,
og han var voldgiftsmand i trætten mellem dronning Philippa og Bisp Ulrik i
¿rhus ang. arven efter bispens formand, Biskop Bo. Nævnes sidste gang 1430.
Hans Tausen holdt sin første lutherske prædiken stående på hans gravsten i
Graabrødre Kirke i Viborg
http://awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2248100&id=I5632&ti=4300#s1
--------------------
1344 - 1 Feb 1442
OCCUPATION: Rigsraad
BIRTH: 1344, Aunsbjerg, Sjørslev, Viborg
DEATH: 1 Feb 1442, Viborg, Jylland
BURIAL: Viborg Franciskaner Kloster
Father: Niels Eriksen LØVENBALK
Mother: Sophie Johansdatter RANTZAU
Family 1 : Ellen Pedersdatter MUNK
MARRIAGE: ABT 1373
+Margrethe Jensdatter LØVENBALK
Gjertrud Jensdatter LØVENBALK
+Maren Jensdatter LØVENBALK
+Sophie Jensdatter LØVENBALK
--------------------
til Aunsbjerg & Odsgaard
Født før 1348
Død 18.februar 1442 (1438 ?) på Aunsbjerg, Sjørslev sogn. Lysgaard herred
Gift med Ellen Pedersdatter Munk
Han ejede og beboede Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 år gammel og i 40 år har siddet i Rigens Raad, skulle han være født 1344, men denne angivelse er måske næppe fuldt pålidelig. Man finder ham i hvert fald ikke nævnt før 1390, men da må han ganske vist også have været en fremragende mand, thi da dronning Margrethe 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satta hun Jens Nielsen Løvenbalk til landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklædte 1426. Forordningen om dette udstedt i Viborg lyder: Ocj haffue vy sætt Jens Nielsson aff Awenszbergh till Lantzdömer i nörre Iudlandh po konningens væynæ, och haffwe vy hanum beffalet at han scall so alle dömme rætt oc skæll emellem, som han wil antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ, ther haffuer han oc sagt ja til, so lenge som nyttæ er oc han scall ther vedhær bliffue".
Mest kendt for efterverdenen blev han måske for efterverdenen ved den ydmygende sone, som han 1405 måtte indgå over en anden jysk herremand, hr. Jens Andersen Brock af Clausholm, hvis søn Jens han havde ihjelslået. De nærmere omstændigheder omkring drabet kendes ikke, muligvis var sønnen ikke helt sagesløs, og sagen synes ikke at have gjort noget skår i hans offentlige anseelse. Imidlertid måtte han sone drabet bl.a. med evige messer for den døde (sikkert en indbringende forretning for den katolske kirke) og knæfald for hans frænder. I det skriftlige forlig, han måtte indgå hedder det bl.a.: Item en evig messe udi Sorte Brødre Kirke udi Aarhus, som fornævnede Jens Jensens lejersted er, Item skal jeg og lade hannem begaa (begrave) det fejrste og bedste som jeg kan, og skal der bydes begge vores Venner til. Item 30 fattige Folk skal jeg klæde samme Dag, og de skulle holde 30 Blus i denne samme Begengelse. Item skal jeg gøre en Mand til Rom og én til Jerusalem, en til S. Karine og en til S. Jacob, én til Vilsnack, én til Aken. Forliget blev sluttet i Helsingborg i dronning Margrethes nærværelse og er vistnok blevet fuldbyrdet til punkt og prikke.
På hans gravsten på franciskanernes kirkegård i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen står der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dækker over Væbner, der er en ade
Søg efter forfædre:
Søg
Søg

Download gratis vores enestående slægtsforsknings-software

Sjov & enkel at bruge
Importerer nemt dine GEDCOM filer
Smart Matching™ teknologi
Understøtter 40 sprog