Honolulu, Hawaii – Passagerlister, 1900-1953

1,651,014 optegnelser

Klik for at ændre kategori eller samling

Fødselsår

År

Ankomstdato

Dag

Måned

År

Tilføj oplysninger

Oprindelse

Skibets navn

Søgeord

Køn

Alle udtryk skal matche præcist

Slet formular

Alle samlinger

Indvandring og rejser

Passagerlister

Honolulu, Hawaii – Passagerlister, 1900-1953

Honolulu, Hawaii – Passagerlister, 1900-1953

1.651.014 optegnelser

Passagerlister fra skibe, der ankom til Honolulu, Hawaii, fra 1900 til 1953. Oplysningerne varierer på grund af betydelige ændringer i immigrationslovene i den periode, samlingen dækker. De mest almindelige oplysninger omfatter passagerernes navne, køn, alder og ankomstdato samt navnet på skibet. Mere detaljerede passagerlister omfatter desuden oplysninger om civilstand, fødsel (dato og sted), nationalitet, sidste bopæl, hjemby og afrejsehavn samt navne og adresser på familiemedlemmer i USA og hjemlandet. Består af USA's Nationalarkivs udgivelse A3422. Immigration til Hawaii blev først og fremmest drevet af behovet for arbejdskraft på ris-, sukker- og ananasplantager. Behovet blev opfyldt af unge mandlige immigranter, der kom til Hawaii på arbejdskontrakter, der typisk strakte sig over mindst fem år. Når de havde opfyldt deres arbejdskontrakter, sendte de immigrantarbejdere, der blev i Hawaii, bud efter deres familier. Der var ofte mangel på enlige kvinder, så mange ægteskaber blev arrangeret via postkort, hvorefter bruden emigrerede uden at have mødt sin kommende mand. Loven om Hawaiis Selvstyre af 1900 kaldte arbejdskontrakter udbyttende, og de blev erklæret "ugyldige og ophævede". Loven fastslog, at "ingen lov skal godkendes til støtte for sådanne kontrakter". Kontrakter, der var indgået før 1898, blev dog stadig betragtet som lovlige. Afskaffelsen af arbejdskontrakterne satte fart i immigrationen, fordi nye immigranter ikke var forpligtede til at blive på en plantage og hurtigt kunne flytte videre til andet arbejde. Da de ikke længere var tvunget til at bo på plantager, kunne hele familier immigrere sammen. Japanernes angreb på Pearl Harbor i 1941 og USA's efterfølgende deltagelse i Anden Verdenskrig havde en drastisk indvirkning på immigration til Hawaii. Dagen efter angrebet standsede præsident Franklin D. Roosevelt al immigration og statsborgerskabsprocedurer for italienske, tyske og japanske immigranter. Alle immigranter fra Italien, Tyskland og Japan, der allerede opholdt sig i landet, skulle registrere sig hos de amerikanske myndigheder. Deres rejsemuligheder blev begrænset, og de fik forbud mod at eje ting, der blev anset for at udgøre en trussel mod USA, såsom kameraer og radioer. Der var tre grupper af asiatiske immigranter, der havde særlig indvirkning på Hawaii. Den første store bølge af immigranter, der ankom til Honolulu, var kinesiske plantagearbejdere. De ankom på arbejdskontrakter for at arbejde på gårde, hvor man dyrkede ris. Når de havde opfyldt deres arbejdskontrakt, blev op til to tredjedele af de kinesiske arbejdere i Hawaii. Tidligere arbejdere blev grundlæggere af banker og virksomheder, og de blev en af de første middelklassegrupper i Hawaii. Racisme og diskrimination førte til udbredt frygt for kinesiske immigranter, og både forbundsregeringen og individuelle stater vedtog ekstreme tiltag mod kineserne. Forbundsregeringen vedtog Den Kinesiske Eksklusionslov, der satte en stopper for al kinesisk immigration, indtil den blev ophævet i 1943. Japanske arbejdere var den næste store gruppe af immigranter. Flere hundrede tusinde japanske immigranter ankom, før Den Asiatiske Eksklusionslov af 1924, der standsede al ny immigration fra Asien. De kom for at arbejde på sukkerplantager, og når de havde opfyldt deres arbejdskontrakter, blev mange af dem boende og sendte bud efter deres familier. Japanske immigranter blev ofte mistænkt for at støtte det japanske kejserdømme under Anden Verdenskrig og blev mødt med ekstrem diskriminering. Under Anden Verdenskrig havde flere end en tredjedel af Hawaiis befolkning, næsten 150.000 mennesker, japanske aner. Helt frem til den amerikanske folketælling i 2010 udgjorde japanske immigranter og deres efterkommere den største etniske gruppe i Hawaii. Den tredje store gruppe af immigranter var filippinere, der begyndte at ankomme kort efter afslutningen af Den Filippinske-Amerikanske Krig. Filippinere blev betragtet som amerikanske statsborgere og havde nemmere ved at immigrere til Honolulu, da de var fritaget fra reglerne i Immigrationsloven af 1924. De var ikke bundet af arbejdskontrakter, fordi de ankom, efter at Loven om Hawaiis Selvstyre var blevet vedtaget, og de kom hurtigt til at udgøre halvdelen af sukkerplantagernes arbejdsstyrke. Selv om de var amerikanske statsborgere, undgik filippinere ikke diskriminering. I 1934 satte Tydings-McDuffie-loven en stopper for filippinsk immigration. Loven indførte en årlig kvote af bare 50 filippinske immigranter. Loven om Hjemsendelse af Filippinere blev vedtaget i 1935 og sikrede filippinske immigranter en gratis enkeltbillet tilbage til Filippinerne. Da Filippinerne blev uafhængigt af USA den 4. juli 1946, indførtes Luce-Celler-loven, der begrænsede antallet af filippinske immigranter til USA til 100 pr. år.

Relaterede kategorier med optegnelser:

Passagerlister

Hawaii

Relaterede samlinger

SE ALLE