MyHeritages Privatlivspolitik

Denne Privatlivspolitik blev sidst opdateret den 27. december 2023.
Hvis du ikke har læst vores Privatlivspolitik siden denne dato, beder vi dig om at gøre det.

SAMMENFATNING AF PRIVATLIVSPOLITIK

Hvem er vi?

MyHeritage er en virksomhed, der leverer direkte til forbrugeren, med hovedsæde i Israel. MyHeritage udvikler tjenester til slægtsforskning og DNA-tests.

Vores primære principper om beskyttelse af personlige oplysninger

MH blev grundlagt i 2003 og har siden da nydt vores kunders tillid. MyHeritage går utroligt meget op i beskyttelse af vores brugeres personlige oplysninger og deres data. Det er vores højeste prioritet at leve op til deres tillid.

MyHeritage har aldrig solgt eller licenseret persondata (såsom kundenavne, e-mailadresser, bopælsadresser og slægtstræer) og kommer aldrig til at gøre det i fremtiden.

MYHERITAGE HAR ALDRIG SOLGT ELLER LICENSERET GENETISKE DATA ELLER SUNDHEDSOPLYSNINGER OG VIL ALDRIG GØRE DET I FREMTIDEN.

MyHeritage kommer aldrig og under ingen omstændigheder til at give data til forsikringsselskaber. MyHeritage forbyder at bruge sine DNA-tjenester til retshåndhævelse.

Brugere kan til enhver tid slette deres data fra MyHeritage. Sletning er permanent og uigenkaldeligt.

Hvis noget væsentligt nogensinde ændres i denne Privatlivspolitik, vil vi underrette dig via e-mail.

Termer med stort bogstav, der bruges, men ikke er defineret i denne privatlivspolitik, skal have den betydning, der tilskrives dem i vores Terms and Conditions.

Hvilke informationer indsamler vi om dig?

Vi indsamler de oplysninger, vi har brug for til at levere vores tjeneste (som defineret i vores Vilkår og betingelser), der er beskrevet nedenfor:

Oplysninger, som du deler direkte med os. For eksempel informationer, som du angiver, når du tilmelder dig tjenesten, opretter et slægtstræ eller laver slægtsforskning ved hjælp af tjenesten, kommunikerer med vores kundeservicemedarbejdere og vores automatiserede virtuelle assistent, udfylder et spørgeskema eller en undersøgelse på vores hjemmeside og så videre.

Information fra offentlige eller historiske optegnelser. Vi digitaliserer selv den slags optegnelser eller får dem via licens fra arkiver og andre kilder for at oprette indhold, som slægtsforskere har brug for. Disse optegnelser kan omfatte offentlige oplysninger om dig.

Oplysninger fra vores DNA-tjenester. Hvis du køber vores DNA-test eller uploader dine DNA-data til vores hjemmeside, uddrager vi din DNA fra din DNA-prøve, eller benytter dine uploadede DNA-resultater, behandler dem og udfører en genetisk analyse for at kunne tilbyde dig vores DNA-tjenester. DNA-tjenester er ikke tilgængelige i Rusland, Israel og en række andre lande.

Information fra vores Fototagger-funktion: Hvis du vælger at benytte vores Fototagger-funktion, identificerer den ansigter på dine billeder og skaber ansigtsgenkendelsesmodeller (dvs. biometriske oplysninger). Fototaggeren samler ansigter af den samme person, der optræder på flere billeder og giver dig mulighed for at tagge dem på alle billeder på én gang.

Oplysninger, vi modtager, når du benytter vores tjeneste. Vi indsamler oplysninger om adfærd på hjemmesiden ved hjælp af automatisk teknologi til dataindsamling (såsom cookies) for at forbedre din oplevelse, når du går ind på hjemmesiden, og for at forstå hvordan vores tjenester anvendes. Se vores Cookiepolitik for at få mere at vide.

Hvordan bruger vi dine personlige oplysninger?

Til at levere vores tjeneste til dig. Det omfatter at få vist dit slægtstræ, sammenligning af dit slægtstræ med andre slægtstræer for at give dig Smart Matches™, sammenligning af dit slægtstræ med historiske optegnelser for at give dig Record Matches, sammenligning af dine DNA-data med andre brugere for at give dig DNA-matches, at levere DNA-rapporter og så videre.

Til at kommunikere med dig om tjenesten.

Til at markedsføre tjenesten for dig, hvilket du til enhver tid kan framelde dig.

I forretningspraksis til at forbedre og udvikle nye produkter og tjenester samt til at udføre interne dataanalyser, analysere brugen af hjemmesiden for at forbedre brugeroplevelsen eller vurdere vores reklamekampagner.

Til intern forskning, med dit samtykke. Hvis du frivilligt vælger at deltage i vores forskning og giver dit samtykke til vores Informerede DNA-samtykke.

Vil MyHeritage videregive nogen af dine personlige oplysninger til tredjeparter?

PERSONLIGE OPLYSNINGER DU TILVEJEBRINGER INDBEFATTET GENETISKE INFORMATIONER OG SUNDHEDSOPLYSNINGER BLIVER ALDRIG SOLGT ELLER LICENSERET AF OS TIL TREDJEPART INDBEFATTET FORSIKRINGSSELSKABER, REGERINGSKONTORER SAMT ANDRE SELSKABER ELLER ARBEJDSGIVERE.

Vi vil ikke give oplysningerne til politimyndighederne, medmindre det kræves af en gyldig retskendelse eller stævning om genetisk information.

Vi vil ikke offentliggøre nogen af dine personlige oplysninger til nogen tredjepart undtagen i følgende meget begrænsede tilfælde:
(a) med vores serviceudbydere (fx betalingsplatforme) under beskyttelsen af passende aftaler - for at tilvejebringe dig med vores service; (b) med dine DNA-matches (hvis aktiveret) og med dine Smart Matches (hvis aktiveret); (c) når vi kræver det ifølge loven eller under juridiske retsprocesser eller for at forhindre svindel og cyberkriminalitet; (d) til forskning, hvis du udtrykkeligt har givet samtykke til den informerede DNA-samtykkeerklæring; og (e) i forbindelse med køb af vores forretning.

Sikkerhedsforanstaltninger vedrørende dine personlige oplysninger

Vi har implementeret tekniske, fysiske og administrative sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte mod tab, misbrug, uautoriseret adgang, ændring eller videregivelse af brugeres personlige oplysninger under vores kontrol. For eksempel: Vi gennemgår og forbedrer periodisk vores fremgangsmåder vedrørende sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger afhængigt af behovet; vi får foretaget periodiske indtrængningstests for at teste robustheden af vores tjenestes sikkerhed; det er kun autoriserede personer, der får adgang til personlige oplysninger; og vi samarbejder kun med laboratorier og tredjeparter, der lever op til og forpligter sig til vores sikkerhedsstandarder.

Hvordan vi administrerer beskyttelse af dine personlige oplysninger

Vi giver dig mulighed for at dele oplysninger på flere forskellige måder. Du kan vælge hvornår og med hvem, du deler dine oplysninger uden for tjenesten. Du kan til enhver tid deaktivere DNA-matching eller Smart Matching™, vælge ikke at bruge AI Record Finder™ eller AI Biographer™, fravælge at kunne se resultaterne for visse uhelbredelige sygdomme i DNA-sundhedsrapporterne, give eller afvise samtykke til forskning, administrere cookies, anmode om at få destrueret DNA-prøver og slette din konto samt dine data.

FULD PRIVATLIVSPOLITIK

I dette dokument ("Privatlivspolitik") angiver vi hvilke personlige oplysninger, vi indsamler og grunden dertil, samt hvordan vi bruger de personlige oplysninger til at tilbyde dig en skræddersyet, brugervenlig oplevelse på hjemmesiden. Vi forklarer også, hvordan du kan se disse personlige oplysninger og kontrollere måden, hvorpå de bliver delt, eller slette dem.

Denne privatlivspolitik er opbygget som følger:

1. ÆNDRINGER AF DENNE PRIVATLIVSPOLITIK
2. HVILKE PERSONLIGE OPLYSNINGER INDSAMLES FRA ELLER OM DIG?
3. HVORDAN BRUGER VI DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER?
4. JURIDISK GRUNDLAG FOR AT BEHANDLE PERSONLIGE OPLYSNINGER
5. VIL MYHERITAGE VIDEREGIVE NOGEN AF DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER TIL TREDJEPARTER?
6. HVORDAN SLETTER DU OPLYSNINGER OM DIG SELV ELLER DIN FAMILIE, ELLER RAPPORTERER DET TIL OS?
7. COOKIES OG IKKE-PERSONLIGE OPLYSNINGER
8. SIKKERHED OG OVERFØRSEL AF INFORMATION
9. DATAOPBEVARING
10. HVORDAN VI ADMINISTRERER BESKYTTELSE AF DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER
11. DINE RETTIGHEDER
12. DEN REGISTREREDES RETTIGHEDER
13. GDPR
14. ERKLÆRING OM BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER FOR USA
15. BRASILIENS DATABESKYTTELSESLOV
16. SYDAFRIKAS LOV OM DATABESKYTTELSE
17. BØRN
18. KONTAKT OS ANGÅENDE BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

1. ÆNDRINGER AF DENNE PRIVATLIVSPOLITIK

Hvis vi beslutter at ændre vores Privatlivspolitik, vil vi udstede en opdateret version af denne Privatlivspolitik med en opdateret datomærkning, og hvis ændringerne er væsentlige, vil vi også underrette dig via e-mail eller på vores hjemmeside.

Din brug af hjemmesiden eller tjenesten efter eventuelle ændringer udgør din accept af den reviderede privatlivspolitik, der var gældende. Hvis du vil have os til at stoppe med at anvende eller gemme dine informationer i overensstemmelse med den reviderede politik, så skal du slette din konto eller kontakte os på privacy@myheritage.com og bede os om at gøre det for dig.

Når Privatlivspolitikken ændres væsentligt, vil flaget "opdateret" blive fremhævet ved siden af "Privatlivspolitik"-linket i sidefoden på hjemmesiden. Flaget "opdateret" vil blive fjernet efter 30 dage. Sørg for, at du har læst vores opdaterede privatlivspolitik, før du gør brug af vores hjemmeside eller tjenester. Hvis du har spørgsmål til vores ændringer, bedes du kontakte os på privacy@myheritage.com.

2. HVILKE PERSONLIGE OPLYSNINGER INDSAMLES FRA ELLER OM DIG?

Vi indsamler oplysninger, vi mener er nødvendige for at levere tjenesten til dig. Det er op til dig hvor mange andre personlige oplysninger, du eventuelt måtte vælge at indsende til MyHeritage.

Her er de forskellige slags personlige oplysninger, som vi anmoder om, indsamler eller modtager fra dig:

1) Navn, kontaktoplysninger og betalingsdetaljer: Når du tilmelder dig tjenesten, beder vi om dit navn, køn og e-mailadresse, såvel som dit fødselsår og bopælsland. Fødselsåret registreres for at sikre, at du overholder Vilkår og betingelser med hensyn til mindreårige brugere. Hvis du køber et abonnement eller et andet produkt, skal vi derudover have oplyst din postadresse, dit telefonnummer og dine betalingsdetaljer for at facilitere betaling og levering.

2) Information om dine familie og andre: Du kan også indtaste yderligere personlige oplysninger om dig selv og andre i forbindelse med opbygningen af dit slægtstræ, eller når du foretager slægtsforskning på hjemmesiden eller på anden måde ved at bruge vores tjenester, fx navne, relationer, datoer og sted for fødsel og død, kontaktoplysninger såsom e-mailadresser og billeder. Sådanne oplysninger kan også indtastes, hvis du vælger at bruge AI Record Finder™-funktionen.

Hvis du vælger at invitere et familiemedlem eller en anden bruger til at se og redigere dit slægtstræ, vil vi bede dig om at opgive vedkommendes e-mailadresse og navn. Inden du inviterer dem skal du først sikre, at du har deres samtykke til at videregive deres oplysninger til MyHeritage.

Under opbygningen af slægtstræet beslutter du, hvilke slægtninge der skal tilføjes, hvorvidt afdøde og nulevende slægtninge - eller begge dele - skal tilføjes, samt hvilke oplysninger om dem, der skal inkluderes. Når du tilføjer levende slægtninge til slægtstræet, skal du på forhånd have deres samtykke. Inden du tilføjer mindreårige slægtninge til dit slægtstræ, skal du have samtykke fra en af deres forældre eller deres værge.

Hvis du vælger at tilføje en lydoptagelse til et foto eller en profil i dit slægtstræ, vil sådanne optagelser kun blive gemt og gjort tilgængelige til at lytte for dig og for medlemmer af din familieside. Du kan til enhver tid slette dem.

3) Information fra offentlige eller historiske optegnelser: Vi digitaliserer, licenserer og anskaffer optegnelser fra forskellige kilder, herunder fødsels-, vielses- og dødsattester, folketællinger, immigrationslister, aviser og andre optegnelser. Den slags optegnelser kan indeholde personlige oplysninger, der er relateret til dig.

4) DNA-oplysninger: Der dannes og gemmes DNA-relateret information, når du anvender vores DNA-tjenester, dvs. når du køber vores DNA-testsæt, eller uploader dine DNA-data, som er genereret af en anden tjeneste til DNA-testing. Vores DNA-tjenester uddrager din DNA fra din DNA-prøve eller benytter dine uploadede DNA-resultater, behandler dem og udfører en genetisk analyse for at kunne tilbyde dig vores DNA-tjenester.

5) Biometric Information: Hvis du vælger at benytte vores Fototagger-funktion, benytter den ansigtsgenkendelsesteknologi til at skabe ansigtsgenkendelsesmodeller (dvs. biometriske oplysninger) af dig og dine afdøde familiemedlemmer for at hjælpe dig med nemt at tagge personer på dine billeder.

6) Dine kommentarer og holdninger: Hvis du skriver beskeder eller kommentarer på vores blogs, Facebook-konti eller forummer, kan vi indsamle disse oplysninger.

7) Din brug af tjenesten: Mens du bruger vores tjeneste, kan vi indsamle oplysninger baseret på din interaktion med vores hjemmeside eller fra enheder eller computere, du anvender til at få adgang til hjemmesiden. Dette gør vi for at forbedre din oplevelse med at besøge hjemmesiden og forstå, hvordan vores tjenester bliver. Det kan omfatte weblog-oplysninger, websidenavigations-data (fx den type af computer og browser, du anvender, adressen på den hjemmeside, som linkede dig til hjemmesiden), sidevisninger og IP-adresser.

8) Din kommunikation: Din kommunikation med andre brugere ved hjælp af tjenestens funktioner (fx MyHeritage Inbox) og de oplysninger, du giver, når du er i kontakt med vores support-team (fx supportanmodninger), andre repræsentanter og/eller oplysninger, du giver, mens du interagerer og kommunikerer med vores automatiserede virtuelle assistent, vil blive indsamlet og registreret af os og, med hensyn til vores automatiserede virtuelle assistent, registreret af vores tjenesteudbydere Cognigy.AI eller OpenAI.

9) Dine undersøgelsesbesvarelser: Hvis du frivilligt deltager i undersøgelser eller spørgeskemaer på tjenesten, kan vi indsamle de oplysninger, du giver.

10) Dine oplysninger til sundhedsspørgeskemaet: Inden vi sender din DNA-sundhedsrapport til dig, vil vi gerne indsamle visse selvrapporterede oplysninger om familiens sundhedshistorie fra dig, om dig selv og dine familiemedlemmer vha. et spørgeskema (henholdsvis "Oplysninger til sundhedsspørgeskemaet" og "Sundhedsspørgeskemaet"). I USA er vi forpligtede til at indsamle disse oplysninger for at overholde sundhedsbestemmelser. Uden for USA er vi ikke forpligtede til det, men vi indsamler dem for at have konsistente data.

11) Tredjeparts kontobekræftelsestjenester: Du kan linke en Google-konto til din konto på vores tjeneste til brug for bekræftelse. Dette vil gøre det muligt for dig at bruge dine brugeroplysninger fra den anden tjeneste til at oprette en MyHeritage-konto eller logge på MyHeritage uden at skulle indtaste oplysninger som din e-mailadresse manuelt. Hvis du vælger at gøre dette, vil vi indsamle og bruge de oplysninger, som du har godkendt at dele med os via denne tjeneste (fx e-mailadressen for en tilknyttet Google- eller Apple-konto), alt i overensstemmelse med denne Privatlivspolitik.

12) Information fra integration med partnere inden for slægtsforskning: Vores partnere inden for slægtsforskning såsom Roots Magic og Family Historian ("Slægtsforskningspartnere") kan videregive genealogiske oplysninger fra deres brugeres slægtstræ til os via integration for at matche med vores slægtstræer og optegnelser. Vi modtager ikke licens til de oplysninger, som sendes af Slægtsforskningspartnere, de indsamles ikke af os, og de slettes automatisk efter eventuelle matches er blevet beregnet.
13) Dine billeddata: Hvis du bruger vores fotofunktioner såsom Deep Nostalgia™, DeepStory, MyHeritage In Color™, MyHeritage Photo Enhancer, AI Time Machine™, PhotoDater™ og/eller Photo Scanner, behandler vi oplysninger indhentet fra billeder, du uploader ("Billeddata"), for at kunne levere den relevante service til dig. Disse fotofunktioner indsamler eller opbevarer ingen biometriske oplysninger eller biometriske identifikatorer fra dine billeder. Upload af billeder eller andre personlige oplysninger af levende personer til vores tjenester kræver, at du indhenter deres forudgående samtykke. Før du uploader billeder eller andre personlige oplysninger om mindreårige børn til tjenesten, skal du indhente samtykke fra deres forælder eller værge.

3. HVORDAN BRUGER VI DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER?

1) For at levere tjenesten til dig: Vi anvender primært dine personlige oplysninger til at realisere de formål, som du gav dine personlige oplysninger til os for at få opfyldt. Formålene omfatter at vise dit slægtstræ, gentagelse af søgninger på slægtshistorie du har lavet på MyHeritage for at finde flere optegnelser til dig, behandle dit abonnement og give dig kundesupport. Vi kan også anvende dine personlige oplysninger til at give dig Smart Matches™ og Record Matches til dit slægtstræ, til at levere AI Record Finder™- eller AI Biographer™-funktionerne eller for at give dig og andre medlemmer af MyHeritage-fællesskabet mulighed for at kontakte hinanden og så videre.

Hvis du anvender vores DNA-tjenester: Vi behandler og gemmer dine DNA-prøver, udfører genetisk analyse og giver dig DNA-resultater og DNA-rapporter. Hvis DNA-matching er aktiveret, sammenligner vi dine DNA-data med andre brugere for at give dig DNA-matches. Hvis du er interesseret i DNA-sundhedsrapporterne, vil oplysningerne til sundhedsspørgeskemaet give os mulighed for at afgøre din kvalifikation til at modtage dem. For amerikanske kunder bliver DNA-sundhedsrapporterne udleveret på foranledning af en læge. Vi tilføjer eventuelt nye DNA-sundhedsrapporter til dig, efterhånden som de bliver tilgængelige.

Hvis du bruger vores fotofunktioner, som er baseret på kunstig intelligens (AI) algoritmer, såsom Deep Nostalgia™, DeepStory, MyHeritage In Color™, MyHeritage Photo Enhancer, PhotoDater™ og/eller AI Time Machine™, behandler vi billeddata for at animere dine fotos, farvelægge dem eller gendanne deres originale farver, forbedre dem, vurdere, hvornår de blev taget, eller skabe konceptuelle temabilleder fra dine fotos.

Hvis du bruger vores AI Time Machine™-funktion: Fotos, der uploades til AI Time Machine™-funktionen, deles ikke med nogen tredjepart. Uploadede fotos bruges ikke til at træne eller forbedre AI-algoritmerne; de bruges kun til at generere brugerens AI-billeder og ikke til andre formål. MyHeritage opbevarer eller gemmer ikke de uploadede fotos. De slettes umiddelbart efter, at en AI Time Machine™-model er blevet genereret. Hvis det ikke er lykkedes at generere en model, opbevares disse fotos i højst 24 timer med henblik på at forsøge igen, hvorefter de slettes.

Hvis du benytter Fototagger-funktionen, så husk, at den benytter ansigtsgenkendelsesteknologi, der leveres af Amazon. Når denne funktion er aktiveret, identificerer den ansigter på dine billeder og laver ansigtsgenkendelsesmodeller. Den samler ansigter af den samme person, der optræder på flere billeder og giver dig mulighed for at tagge dem på alle billeder på én gang. Fototaggeren lærer de afdøde personers, du tagger, udseende at kende og kommer med tagging-forslag, når du uploader nye billeder til MyHeritage. Tagging er aldrig automatisk og kræver altid, at du bekræfter. Denne funktion er ikke aktiveret som standard og kræver dit eksplicitte samtykke for at starte og skabe ansigtsgenkendelsesmodeller (dvs. biometriske oplysninger) af dine afdøde familiemedlemmer. Ansigtsgenkendelse med navnetagging foreslås kun for personer, man på baggrund af dit slægtstræ ved er afgået ved døden. Alle ansigtsgenkendelsesmodeller benyttes kun til billederne på din familieside og benyttes aldrig til at komme med taggingforslag til billeder uploadet af andre brugere, som ikke er medlemmer af din familieside.
MyHeritage vil aldrig sælge eller give tredjeparter licens til Fototagger-oplysninger.

Hvis du bruger vores AI Record Finder™- eller AI Biographer™-funktioner: AI Record Finder™ giver dig mulighed for at søge efter forfædre og slægtninge i en chatkontaktflade, og AI Biographer™ giver dig mulighed for at lave en biografi om en person. Oplysninger, som du indtaster, mens du bruger AI Record Finder™, bliver delt med OpenAI og behandlet for at levere søgeresultater til dig. AI Biographer™-funktionen laver en biografi baseret på oplysninger, som ligger i MyHeritages database og eksterne offentlige kilder (for hvilke vi ikke kan garantere nøjagtigheden).

Når du interagerer med vores automatiserede virtuelle assistent, vil vi og vores tjenesteudbyder Cognigy.AI behandle personlige oplysninger, registrere din chatkommunikation og bruge AI-teknologi til at analysere din forespørgsel, alt sammen for at give dig et egnet svar og for at forbedre din oplevelse. Oplysninger, som den automatiserede virtuelle assistent genkender som værende et kreditkortnummer (baseret på det unikke mønster af kreditkortnumre), vil ikke blive registreret.

2) Hvordan vi tager kontakt til dig: Vi kan tage kontakt til dig med det formål at oplyse dig om ændringer eller tilføjelser til tjenesten, eller for at få feedback fra dig angående tjenesten. Vores henvendelser til dig vil primært foregå via e-mail, men kan også foregå via telefon, adresseret post eller en anden metode, i visse tilfælde. Hvis du ikke ønsker at fortsætte med at modtage e-mailbeskeder fra os, kan du fravælge dem til enhver tid ved at benytte framelde-linket, som fremgår af vores e-mail, eller ved at ændre dine e-mailindstillinger. Hvis du ønsker at fravælge andre kommunikationsmetoder, kan du kontakte os på privacy@myheritage.com.

3) For at markedsføre vores tjenester: Når du tilmelder dig tjenesten, giver du dit samtykke til, at vi kan anvende dine kontaktoplysninger samt information om din brug af tjenesten, for at tilbyde dig supplerende MyHeritage-produkter eller -tjenester. Den slags kampagnetilbud kan laves via e-mail, telefon eller via post. Vi vil aldrig sende dig kampagnetilbud via sms-beskeder. De eneste sms-beskeder, du kan modtage fra os, er beskeder om nære familiemedlemmers kommende fødselsdage og bryllupsjubilæer, hvis du har tilvalgt den særlige funktion.

Hvis du ikke ønsker at fortsætte med at modtage e-mail fra os, kan du fravælge dem til enhver tid ved at benytte framelde-linket, som fremgår af vores e-mail, eller ved at ændre dine e-mail- og kommunikationsindstillinger. Se afsnittet e-mailindstillinger nedenfor. Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringstilbud via telefon, kan du også ændre det via e-mail- og kommunikationsindstillingerne. Du kan også give os besked om at stoppe med at kontakte dig ved via privacy@myheritage.com eller anmode om det, når du taler med en af MyHeritage's repræsentanter.

Vi kan anvende de samlede oplysninger, indsamlet fra dig og andre brugere via vores undersøgelser, som kan blive brugt til vores markedsføring, og sådanne e-mails eller kampagnetilbud kan blive sendt til dig.

4) Til intern forretningsbrug: For at forbedre tjenesten og for at udvikle nye produkter og tjenester, kan vi benytte dine personlige oplysninger til intern data-analyse, hvori vi undersøger anvendelsen af hjemmesiden. Dette gør vi med det formål at diagnosticere problemer og sikre tjenesten, identificere brugstendenser og afgøre effektiviteten af vores salgskampagner. Vi kan for eksempel undersøge, hvor meget tid besøgende bruger på hver side på hjemmesiden og hvordan de navigerer på hele hjemmesiden og bruge disse oplysninger til at forbedre hjemmesiden.

Vi anvender din IP-adresse for at levere hjemmesiden og vores tjeneste til dig, og for at hjælpe os med at diagnosticere problemer med vores servere. Din IP-adresse bruges endvidere til at indsamle almene demografiske oplysninger, såsom den geografiske fordeling af vores medlemmer. Når du første gang besøger tjenesten, benytter vi din-IP adresse til at foreslå at bruge tjenesten på det sprog, der synes mest passende baseret på det geografiske område, hvorfra den stammer.

5) Til forskning: Hvis du frivilligt samtykkede til informeret DNA-samtykke, kan vi benytte dine oplysninger (såsom DNA-resultater og andre DNA-oplysninger) til forskningsformål, som angivet i det Informerede samtykke. Dit informerede samtykke kan blive ophævet når som helst via hjemmesiden. Vi vil på intet tidspunkt afsløre din identitet og familiemedlemmers identitet i nogen publicering af undersøgelsesresultater. Læs vores informerede DNA-samtykke for at lære mere om MyHeritages DNA-forskningsprojekt.

4. JURIDISK GRUNDLAG FOR AT BEHANDLE PERSONLIGE OPLYSNINGER

Vi er forpligtede til at specificere til hvilke formål, vi behandler dine personlige oplysninger og det juridiske grundlag, vi baserer dem på, når vi gør det. Gennemgå tabellen udarbejdelse af vores behandlingsaktiviteter og de juridiske grunde for hver aktivitet.

5. VIL MYHERITAGE VIDEREGIVE NOGEN AF DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER TIL TREDJEPARTER?

PERSONLIGE OPLYSNINGER DU TILVEJEBRINGER INDBEFATTET GENETISKE INFORMATIONER OG SUNDHEDSOPLYSNINGER BLIVER ALDRIG SOLGT ELLER LICENSERET AF OS TIL TREDJEPART INDBEFATTET FORSIKRINGSSELSKABER, REGERINGSKONTORER SAMT ANDRE SELSKABER ELLER ARBEJDSGIVERE.

Disse beskyttelser dækker alt, som relaterer sig til DNA, herunder DNA-prøver, DNA-resultater, DNA-rapporter, DNA-sundhedsrapporter, ansigtsgenkendelsesmodeller (dvs. biometriske oplysninger) og så videre.

Vi vil ikke give oplysningerne til politimyndighederne, medmindre det kræves af en gyldig retskendelse eller stævning om genetisk information.

MyHeritage vil ikke videregive nogen af dine personlige oplysninger til tredjeparter undtagen i nedenstående meget begrænsede tilfælde:

1) Med vores serviceudbydere: Vi bruger anerkendte tredjeparter til at udføre en række opgaver for os under beskyttelse af relevante aftaler. For eksempel anvender vi førende tredjepartsplatforme til at behandle betalinger fra dig (hovedsageligt Adyen, Stripe, BlueSnap og PayPal) for at levere tjenester med lagring i skyen (hovedsageligt Amazon og Google Cloud), der skal hjælpe os med markedsføring og annoncering, at analysere kundeundersøgelser, udvikling af nye algoritmer og tjenester, at forhindre svindel, sikkerhed og behandling af kundernes supportanmodninger. Vi bruger et automatisk værktøj, kaldet Google Dialogflow, til semantisk (betydningsmæssigt) at analysere indkommende supportbilletter fra kunder for at kunne klassificere billetterne efter deres intention og dermed at fremskynde og optimere behandlingen af disse billetter. Inden nogen som helst billetter videregives til Dialogflow, fjerner vi identificerbare oplysninger (såsom navne og e-mailadresser), og alle billetter slettes fra Dialogflow, når billetternes intention er blevet klassificeret. For at fremskynde og optimere behandlingen af indgående opkald til kundesupporten bruger vi en tjeneste fra Microsoft Azure, der konverterer tekst til tale, og som hjælper os med at transskribere indholdet af indkommende supportopkald. Opkaldene slettes automatisk efter konvertering til tekst og gemmes ikke af Microsoft.
Vores automatiserede virtuelle assistent er aktiveret af Cognigy.AI. Cognigy.AI fungerer som vores tjenesteudbyder og vil ikke bruge dine personlige oplysninger til andre formål end at give os tjenesten og forbedre den.

Hvis du vælger at bruge AI Record Finder™-funktionen, vil de oplysninger, som du skriver i chatkontaktfladen, når du bruger funktionen, blive delt med OpenAI og behandlet for at levere søgeresultater til dig. Hvis du vælger at bruge AI Biographer™-funktionen, bruger vi OpenAI til at opsummere oplysninger fra MyHeritages database og eksterne offentlige kilder til at lave en biografi for en person.

Hvis du vælger at bruge vores DeepStory-funktion, bør du bemærke, at vi bruger tjenester til konvertering af tekst til tale fra Microsoft Azure og Amazon Polly for at forenkle brugen af DeepStory-funktionen. Teksten slettes straks, efter den er blevet konverteret til en stemmefil og gemmes ikke af disse tjenester.

Vi benytter Google Customer Reviews til at indsamle feedback om vores tjenester. Hvis du accepterer det, sender Google dig et spørgeskema. Bemærk, at Google er dataansvarlig for behandling af din e-mail, ordreleveringsdatoen, land og indholdet af din anmeldelse, som derfor vil være omfattet af Googles privatlivspolitik.

Hvis du vælger at benytte vores Fototagger-funktion, så husk, at den benytter ansigtsgenkendelsesteknologi, der leveres af Amazon. Denne funktion er ikke aktiveret som standard og kræver dit eksplicitte samtykke.

Når det gælder DNA-tjenester anvender vi leveringsvirksomheder (hovedsageligt Jay Group og Shipwire) samt det specialiserede DNA-laboratorium Gene by Gene, der er plaseret i Texas, USA, for at behandle, uddrage og gemme DNA-prøver. Disse tredjeparter har udelukkende adgang til den mindste mængde oplysninger, som de behøver for at udføre deres støttefunktioner, og det er forbudt for dem at bruge oplysningerne til andre formål.

For at behandle ordrer på MyHeritage DNA-sundhedsopgraderinger fra kunder, der bor i USA, samarbejder vi med et uafhængigt netværk bestående af autoriserede og certificerede læger og genetiske rådgivere, PWNHealth, LLC (www.pWNHealth.com) ("PWNHealth"). PWNHealth giver lægeligt tilsyn og genetisk rådgivning, afhængigt af, hvad der kræves for at overholde regler og bestemmelser. For PWNHealth’s gennemgang af en læge og genetisk rådgiver vil dine personlige oplysninger indbefattet oplysningerne til sundhedsspørgeskema, DNA-resultater og DNA-sundhedsrapporter blive delt i fortrolighed med PWNHealth.
Til behandling af forespørgsler til kundesupport benytter vi, udover vores egne medarbejdere, også kundesupportfirmaet TELUS International Services Limited, som administrerer kundesupportteams på vores vegne i Irland (fra november 2017) og i Guatemala (fra januar 2020).

Hvad angår tredjeparter uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har vi truffet foranstaltninger for at sikre dine personlige oplysninger tilstrækkelige beskyttelse, som det er påkrævet af relevant lovgivning.

2) Med medlemmer af din familieside, dine Smart Matches™ (hvis aktiveret) og dine DNA-matches (hvis aktiveret):

Oplysninger, du uploader til din familieside, vil være tilgængelige for alle medlemmer af din familieside.

Smart Matches™ er en teknologi udviklet og ejet af MyHeritage til at finde matches mellem stamtræer ved at søge efter personer, de måtte have tilfælles. Smart Matches™ er meget praktisk, fordi det gør det lettere at opdage ukendte slægtninge og gennemføre familier, der gennem tiden har mistet forbindelsen med hinanden. Andre MyHeritage-brugere kan modtage underretninger angående Smart Matches™ mellem personer i deres slægtstræ og personer i dit slægtstræ. Smart Matches™ kan også findes i forhold til levende personer i dit træ. Hvis du vil beskytte personlige oplysninger fra medelemmer af dit slægtstræ i det omfang at du ikke ønsker, at mulige slægtninge finder og ser dele af det, kan du slå Smart Matches™ fra for dit/dine stamtræ(er). Som grundindstilling er Smart Matches™ slået til. Hvis Smart MatchesTM er aktiveret, så vil brugere af MyHeritages slægtsforskningspartnere modtage Smart Matches med dit slægtstræ. Sådanne matches er ikke bidirektionale: du modtager ikke Smart MatchesTM med brugere af MyHeritages slægtsforskningspartnere. Besøg vores Help Center for at lære mere om Smart Matches.

DNA-matches er en nøglefunktion i vores DNA-tjenester på tværs af MyHeritage DNA-sæt og uploads af DNA-data.
Hvis du anvender vores DNA-tjenester, når DNA-matches er slået til, vil dine DNA-resultater blive sammenlignet med andre brugere og kan blive linket til din profilside. Desuden vil de genealogiske DNA-rapporter inkludere en liste over dine potentielle slægtninge, baseret på DNA. Hver person, hvis DNA falder sammen med dit, vil kunne se den mængde DNA, vedkommende har tilfælles med dig, jeres forudberegnede familieslægtskab mellem jer, samt visse personlige oplysninger, såsom det navn, du bruger på hjemmesiden, dit opholdsland, estimatet angående din etnicitet og andre profiloplysninger, afhængigt af dine indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger (men ingen af dine DNA-matches vil kunne se dine DNA-sundhedsrapporter). Hvis et DNA-match findes mellem dig (eller en anden person for hvem du er DNA-administrator) og en person, hvis DNA-resultater er lagret i vores database, vil både du og denne person blive underrettet om matchet under forudsætning af, at I begge slog DNA-matching til i jeres indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger. DNA-matches kan få store personlige følger, da de kan afsløre uventede familieforbindelser. Dette kan blotlægge relationer, der ikke understøttes af DNA, eller DNA kan pege på relationer, der er i modstrid med eksisterende relationer i dit slægtstræ. Hvis du bruger DNA-tjenesten og er bekymret for følgerne af DNA-matches, kan du slå den fra i din profil og i andre profiler, for hvilke du er DNA-administrator. Når DNA-matches er slået fra, vil din DNA ikke blive sammenlignet med andres, ingen DNA-match vil blive fundet, og eventuelle tidligere fundne DNA-matches vil blive slettet. Hvis du ikke er villig eller i stand til at håndtere konsekvenserne og mulige negative påvirkninger fra sådanne konklusioner, bør du ikke indsende DNA-prøver og/eller DNA-resultater til os, og du bør slette dine DNA-resultater og DNA-rapporter. Besøg vores Help Center for at lære mere om DNA Matches.

3) Under juridiske eller privatlivsomstændigheder: Hvis vi påkræver det i henhold til loven eller under juridiske retsprocesser eller for at forhindre svindel og cyberkriminalitet.

4) Til familiehistorieforskning: Hvis du uttrykkeligt accepterede det informerede DNA-samtykket, kan dine oplysninger med henblik på de forskningsøjemed, som der er angivet deri, blive indsamlet og brugt til forskning publiceret af MyHeritage, altid uden at give oplysninger som dit navn, e-mailadresse osv. Personlige oplysninger du tilvejebringer indbefattet genetiske informationer og sundhedsoplysninger bliver aldrig solgt eller licenseret af os til tredjepart. Læs vores Informerede DNA Samtykke for at lære mere om MyHeritages DNA-forskningsprojekt.

5) I tilfælde af overtagelse af MyHeritage: Ved overtagelse af MyHeritage: I tilfælde af, at MyHeritage eller størsteparten af dets aktiver eller aktier bliver overtaget, kan behandlingen og overførslen af personlige oplysninger være en nødvendighed. Bemærk, at denne situation ikke er unik for MyHeritage og gælder for de fleste virksomheder.

6. HVORDAN SLETTER DU OPLYSNINGER OM DIG SELV ELLER DIN FAMILIE, ELLER RAPPORTERER DET TIL OS?

Sådan sletter du din konto: Se instruktionerne i at slette dine konto. Dette vil uigenkaldeligt slette, ikke bare din konto og de personlige oplysninger, du har angivet, men også dine familiesider, slægtstræer, DNA-data og sundhedsdata.

Sådan sletter du dine DNA-resultater og DNA-rapporter og destruerer din DNA-prøve: Dine DNA-resultater og DNA-rapporter kontrolleres af dig og kan når som helst slettes af dig ved hjælp af slettefunktionen fra siden "Administrer DNA-sæt" på hjemmesiden. Du kan også anmode vores kundesupport om at gøre det for dig. Vi vil til enhver tid, hvis du anmoder om det, destruere den DNA-prøve, du indsendte, eller din DNA-prøve, som en anden person sendte med din tilladelse. For at anmode om at få destrueret din DNA-prøve, skal du kontakte os på privacy@myheritage.com.

Sådan sletter du dine oplysningerne til sundhedsspørgeskemaet: Du kan slette dine oplysninger til sundhedsspørgeskemaet ved at slette din konto eller kontakte vores kundesupport.

Sletning af ansigtsgenkendelsesmodeller: Alle ansigtsgenkendelsesmodeller slettes automatisk tre måneder, efter du sidst har benyttet Fototagger-funktionen. Du kan til enhver tid slette alle ansigtsgenkendelsesmodeller ved at slukke for Photo Tagger-funktionen i dine privatlivsindstillinger, eller ved at slukke for Photo Tagger-funktionen i appindstillinger > Fotos.

Slet AI Record Finder™ chathistorik: Du kan slette din chathistorik i AI Record Finder™-funktionen ved at bruge knappen ‘Slet chat’ i funktionen eller ved at kontakte vores kundeservice.

At slette eller ændre oplysninger, som andre har lagt op om dig og din familie: Hvis oplysningerne var lagt op på en familieside, hvor du er medlem, kan du slette dem. Ellers kan du, hvis du ikke er i stand til at slette eller ændre sådanne oplysninger, som er slået op af et andet medlem, kontakte os på privacy@myheritage.com. Herefter vil vi tage kontakt til dig for at forstå, hvilke specifikke oplysninger, du ønsker at få slettet, og vi vil herefter slette dem for dig, så situationen hurtigt kan blive løst.

I tilfælde af uenighed eller problemer angående andre personlige oplysninger om dig på hjemmesiden: Kontakt os på privacy@myheritage.com. Hvis du er et registreret medlem af hjemmesiden og kontakter os med en anmodning i forbindelse med oplysninger, du har angivet på hjemmesiden, vil vi bede om, at du kontakter os fra den samme e-mailadresse, som du er registreret med på hjemmesiden. Ellers kan være nødvendigt for os at bekræfte din identitet, før vi behandler din anmodning.

Skulle du behøve yderligere hjælp, bedes du sende en e-mail til privacy@myheritage.com for at bede os om hjælp til at slette de oplysninger, du gerne vil fjerne, og din anmodning vil straks blive efterkommet af vores medarbejdere, medmindre den ved eftersyn ikke menes at være legitim.
Du kan også kontakte vores juridiske EU/EØS-repræsentant, Eugeny Inberg, via e-mail på: eurepresentative@myheritage.com.

7. COOKIES OG IKKE-PERSONLIGE OPLYSNINGER

Cookies
Vi bruger cookies og lignende automatisk teknologi til dataindsamling for at forbedre din oplevelse, når du besøger Hjemmesiden, så vi fx undgår at vise dig bestemte meddelelser mere end en gang, gemmer dine loginoplysninger, så du ikke behøver at indtaste dem igen, hver gang du ønsker at logge ind, eller for at huske visningssproget, du tidligere har valgt, så du ikke behøver at vælge det, hver gang du besøger hjemmesiden. Du kan deaktivere eller slette cookies på din computer, hvis du ønsker det, men bestemte dele af vores service vil måske ikke fungere korrekt eller slet ikke, hvis du gør det. For at få flere oplysninger om vores brug af cookies og lignende automatiserede måder at indsamle data på, og hvordan du kan vælge at deaktivere eller slette cookies, bedes du se vores Cookiepolitik. Få flere oplysninger om cookies, herunder hvordan du indstiller din internetbrowser til at afvise cookies, på www.allaboutcookies.org

Andre ikke-personlige oplysninger
Når du besøger vores hjemmeside, kan vi automatisk indsamle ikke-personlige oplysninger om dig, såsom den hjemmeside, hvorfra du er kommet til vores hjemmeside, samt din computertype, skærmopløsning, styresystem, mobilenhedsdetaljer (hvis relevant) og internet-browser. Vi kan endvidere indsamle ikke-personlige oplysninger, såsom demografiske data, for eksempel dit geografiske område. Ikke-personlige oplysninger omfatter personlige oplysninger, der er blevet sammenfattet på en sådan måde, at slutproduktet ikke identificerer dig eller nogen anden bruger af hjemmesiden personligt, for eksempel ved brug af personlige oplysninger til at beregne procentdelen af vores brugere fra et givent land, eller procentdelen af kvindelige brugere. Idet ikke-personlige oplysninger ikke identificerer dig personligt, kan vi benytte sådanne ikke-personlige oplysninger til ethvert formål. Derudover forbeholder vi os retten til at videregive sådanne ikke-personlige oplysninger.
Visse browsere og enheder tillader at man sender et signal om, at man ikke ønsker online-sporing. Vi ændrer ikke din online-oplevelse baseret på, om et sådant signal bliver sendt eller ej.

8. SIKKERHED OG OVERFØRSEL AF INFORMATION

Når du giver os personlige oplysninger, kan disse overføres til og oplagres af os i vores beskyttede datacentre, som kan yde en anden grad af beskyttelse for personlige oplysninger, der er forskellig fra den, der ydes i dit bopælsland. Ved at give os personlige oplysninger eller genetisk information er du klar over, at disse vil blive overført, behandlet og gemt i vores datacentre, der ligger i USA. Du accepterer, at DNA-prøverne vil blive lagret i USA som anført i vores Vilkår og betingelser.

MyHeritage vil tage passende skridt for at sikre, at overførsler af persondata bliver foretaget i overensstemmelse med gældende lov og behandlet omhyggeligt for at beskytte dine interesser og rettigheder for beskyttelse af personlige oplysninger. I overensstemmelse hermed er overførsler begrænset til lande, der er anerkendt for at tilvejebringe et passende niveau af juridisk beskyttelse, eller hvor vi kan være sikre på, at alternative sikkerhedsforanstaltninger er indført for at beskytte dine rettigheder for beskyttelse af personlige oplysninger. Særligt gælder, at vi anvender Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Du har ret til at kontakte os for yderligere oplysninger om de sikkerhedsforanstaltninger, vi har truffet.

Du accepterer, at i tilfælde af, at du downloader dine DNA-resultater: 1) Vil der blive oprettet en kopi, der ikke er beskyttet af MyHeritage' sikkerhedsindstillinger og indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger; 2) download og lagring af dine DNA-resultater, efter at du har downloadet dem, foretages på egen risiko; og 3) MyHeritage vil ikke have nogen som helst kontrol over de downloadede DNA-resultater og vil ikke være erstatningspligtig overfor dig eller nogen tredjepart i forbindelse med download og/eller lagring.

Vi gennemfører og opretholder en rimelig sikkerhed i forhold til karakteren af de personoplysninger, vi indsamler, bruger, opbevarer, videregiver og behandler på anden vis. Vi forpligter os på at udvikle, gennemføre, vedligeholde, overvåge og opdatere et rimeligt sikkerhedsprogram til oplysninger, men der findes ingen programmer af denne type som er perfekte, dvs. at der findes uundgåeligt risici, der ikke kan forventes at være helt eliminerede. Hændelser vedrørende datasikkerhed og brud på sikkerheden kan forekomme som følge af sårbarheder, kriminelle gerninger eller andre faktorer, der ikke kan forventes at være helt forhindrede. Eftersom vores passende sikkerhedsprogram er udviklet til at håndtere risici vedrørende datasikkerhed og dermed til at bidrage til at forhindre hændelser og brud vedrørende datasikkerhed, kan det således ikke antages, at forekomsten af en hændelse eller et brud skyldes vores manglende gennemførelse og vedligeholdelse af passende sikkerhed.

Du er ansvarlig for at holde din adgangskode til tjenesten hemmelig. MyHeritage kræver, at du ikke deler din adgangskode med nogen. MyHeritage kræver, at du ikke anvender den samme adgangskode, som du bruger på MyHeritage, til nogen anden tjeneste.

MyHeritage vil overholde gældende lovgivning i tilfælde af et brud på sikkerhed, fortrolighed eller dine personlige oplysningers integritet og, hvor vi anser det for værende passende, eller hvor det er påkrævet af gældende lovgivning, underrette dig via e-mail, så hurtigt som muligt og uden unødvendigt forsinkelse, for så vidt som det er i overensstemmelse med alle foranstaltninger, der er nødvendige for at afgøre bruddets omfang og genoprette datasystemets rimelige integritet.

9. DATAOPBEVARING

Vi vil ikke opbevare dine personlige oplysninger længere end den tid, der er nødvendig for at opfylde det/de formål, som de er blevet indsamlet til og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det betyder, at vi opbevarer dine personlige oplysninger så længe, som det er påkrævet for at levere vores tjenester, bortset fra de tilfælde, hvor vi har et legalt grundlag for at opbevare disse i en udvidet tidsperiode (fx kan vi stadig have en legitim interesse i at bruge dine kontaktoplysninger til at markedsføre vores tjeneste til dig, efter at dit abonnement er udløbet). Vi opbevarer også de personlige oplysninger, vi har brug for, for at udføre ventende opgaver og opretholde vores juridiske rettigheder og vores krav, såvel som bestemte personlige oplysninger, som vi skal opbevare i en lovpligtig opbevaringsperiode (i sidstnævnte tilfælde er vores behandling af sådanne oplysninger begrænset). Hvis du har accepteret det Informerede DNA-samtykket, kan vi opbevare de oplysninger, der angives derunder, så længe vi vurderer at det er nødvendigt for de undersøgelsesformål, der er fremlagt heri.

I nogle tilfælde hvor du eller vi sletter dit indhold, kan der eksistere kopier af den information, som kan ses andetsteds i den udstrækning, de blev videregivet til andre, på anden måde blev udleveret ifølge dine indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger, eller blev kopieret eller lagret af andre brugere. For eksempel kan en del af dit slægtstræ være blevet kopieret af andre brugere og brugt i deres eget slægtstræ. Fjernede og slettede oplysninger kan forblive i sikkerhedskopier i en begrænset periode, med henblik på vores interne forretningsformål, men de vil ikke være tilgængelige for dig eller andre brugere.

Opbevaring af DNA-prøver

Alle DNA-prøver gemmes i vores testlaboratorium i USA. Alle DNA-prøver kan opbevares af os, medmindre eller indtil omstændighederne kræver, at vi destruerer DNA-prøven, hvilket du til enhver tid kan anmode os om ved at kontakte os via kontaktoplysningerne nedenfor, eller indtil prøven ikke længere egner sig til testformål. Vi kan opbevare DNA-prøver i en periode på ti (10) år for at udføre supplerende genetisk testning, altid forudsat af, at vi i forvejen har indhentet din udtrykkelige accept af sådan en yderligere testning.

Ansigtsgenkendelsesmodeller
Hvis du benytter vores Fototagger-funktion, slettes alle ansigtsgenkendelsesmodeller automatisk tre måneder, efter du sidst har benhyttet Fototagger-funktionen. Derudover kan du til enhver tid slette alle ansigtsgenkendelsesmodeller.

10. HVORDAN VI ADMINISTRERER BESKYTTELSE AF DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER

Du kan kontrollere, hvordan dine personlige oplysninger videregives, ved at ændre indstillingerne for beskyttelse af personlige oplysninger på de følgende områder:

11. DINE RETTIGHEDER

Du kan korrigere dine personlige oplysninger ved at justere dine kontoindstillinger. Du har også ret til at bede MyHeritage om at ændre alle personlige oplysninger, som vi har om dig, hvis de er ukorrekte eller misvisende på nogen måde. MyHeritage har indført en procedure til bekræftelse af, at den person, som foretager en forespørgsel, er den kunde, vi har indsamlet oplysninger om. Vi kan bede dig om at give os nogle oplysninger for at sammenligne dem med de personoplysninger, vi allerede har registreret. Vi vil eventuelt kræve en strengere bekræftelsesprocedure afhængigt af, hvor følsomme de indsamlede personlige oplysninger er. Alle anmodninger om at ændre personlige oplysninger i MyHeritage's arkiver skal være skriftlige og adresseret via e-mail til privacy@myheritage.com.

12. DEN REGISTREREDES RETTIGHEDER

MyHeritage-medlemmer, der bor i Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Andorra, Argentina, Australien, Brasilien, Californien, Canada, Færøerne, Guernsey, Hong Kong, Israel, Isle of Man, Japan, Jersey, Mexico, New Zealand, Singapore, Sydkorea, Schweiz, Uruguay og andre jurisdiktioner har bestemte rettigheder for registrerede personer. For medlemmer i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde vil disse rettigheder omfatte dem, der er fremsat nedenfor (samt relaterede begrænsninger). For medlemmer bosat uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kan disse rettigheder variere, men kan omfatte følgende rettigheder, der kan være underlagt bestemte undtagelser: 1.1 Ret til at få adgang til oplysninger, der bliver registreret om dig. Denne rettighed kan normalt udøves gratis. Vi forbeholder os dog retten til at opkræve et passende administrativt beløb, hvor det kan være tilladt under gældende lovgivning. 1.2 Retten til at gøre indvending imod behandling, der har vores legitime interesser som retsgyldigt grundlag (se "Lovligt grundlag for behandling af personlige oplysninger" i afsnittet ovenfor). 1.3 Retten til at få udleveret en flytbar kopi af personlige oplysninger, der er behandlet på grundlag af dit samtykke, eller som er nødvendige for gennemførelsen af en kontrakt mellem os (se "Lovligt grundlag for behandling af personlige oplysninger" i afsnittet ovenfor). 1.4 Retten til at anmode om berigtigelse eller begrænsning af de oplysninger, vi behandler om dig. 1.5. Retten til at tilbagetrække dit samtykke, når af juridiske grunde beror på denne for at behandle dine personlige oplysninger (se afsnittet "Juridisk grundlag for behandlingen af personlige oplysninger" foroven). 1.6 Retten til at anmode om sletning af dine personlige oplysninger. Enhver anmodning skal være skriftlig og adresseret til MyHeritage via e-mail på privacy@myheritage.com eller via kundesupport. MyHeritage vil gøre sig rimelige anstrengelser for at udlevere personlige oplysninger om dig, som findes i vores arkiver. MyHeritage vil bestræbe sig på at svare, så snart det er praktisk muligt. MyHeritage vil gøre sig enhver bestræbelse på at løse alle forespørgsler, vi modtager. Hvis du imidlertid ikke er tilfreds med vores svar på en forespørgsel, har du ret til at indgive en klage. Du har uden begrænsning ret til at indgive en klage til databeskyttende tilsynsmyndigheder i jurisdiktioner, hvor GDPR gælder (dvs. Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Storbritannien).

13. GDPR

MyHeritage har truffet omhyggelige foranstaltninger for at sikre overholdelse af alle gældende love om beskyttelse af personlige oplysninger, inklusive den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR).

14. ERKLÆRING OM BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER FOR USA

For oplysninger vedrørende rettigheder til beskyttelse af personoplysninger, som du måtte have ifølge US-lovgivning, samt til videregivelse af oplysninger, se venligst vores https://www.myheritage.dk/us-state-privacy-notice.

15. BRASILIENS DATABESKYTTELSESLOV

16. SYDAFRIKAS LOV OM DATABESKYTTELSE

17. BØRN

Vores tjenester er ikke rettet mod eller målrettet børn under 13 år, og MyHeritage indsamler ikke bevidst personligt identificerbare oplysninger fra børn under minimumsalderen (for mere information, se afsnittet "Mindreårige brugere" i vores Terms and Conditions). Hvis MyHeritage bliver opmærksom på, at et barn under minimumsalderen har opgivet personidentificerbare oplysninger på webstedet, vil man gøre sig rimelige anstrengelser for at fjerne sådanne oplysninger fra arkiverne. Hvis du opgiver oplysninger om et barn, giver du som forældre eller værge dit samtykke til, at vi behandler sådanne oplysninger i overensstemmelse med denne Privatlivspolitik.

18. KONTAKT OS ANGÅENDE BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

Hvis du har spørgsmål om denne Privatlivspolitik, fremgangsmåderne på denne hjemmeside eller dine interaktioner med denne hjemmeside, kan du kontakte vores ansvarlige for databeskyttelse (DPO - Data Protection Officer) via e-mail på dpo@myheritage.com, vores dedikerede e-mailadresse til privatliv på privacy@myheritage.com eller vores juridiske EU-repræsentant, Eugeny Inberg, via e-mail på: eurepresentative@myheritage.com
Du kan også kontakte vores DPO, hvis du ønsker at anmode om adgang til eller modtage oplysninger om de personlige oplysninger, som vi har om dig, og få sådanne oplysninger slettet. Hvis du har en legitim begrundelse, kan du modsige dig behandlingen af dine personlige oplysninger. Bemærk, at retten til adgang til bestemte personlige oplysninger kan være begrænset i nogle tilfælde.