ElseMargretheAndersen - slægtstræer

Velkommen til ElseMargretheAndersen - slægtstræer

Jeg hedder Else Margrethe Andersen og er webansvarlig for dette sted. Hjertelig velkommen.Jeg har gennem flere år kortlagt min slægtshistorie og er nået vidt omkring og rigtigt langt tilbage i historien.Aldrig har en gyser været så spændende, som denne rejse gennem min del af vor fælles danmarkshistorie.Jeg kan unde alle at have mod til at gøre det samme som jeg. Du vil komme til at føle dig som et anderledes helt menneske, et beriget menneske, et menneske med historie på godt og ondt. De mange timer ved computeren med bladring i kilder og databaser kan virke endeløse, men resultatet er det hele værd.  Jeg har aner, jeg ikke troede mulig. Som fx Digeslægten fra Diggård i Nors Sogn i Thy hvorfra min mormor, Karen Marie Dige stammer. Da jeg fandt ud af, at jeg også er efterkommer til store præsteslægter, faldt nogle brikker på plads. Her er jeg stødt på efternavne som Hvass, Hoppe, Knudgaard, Harbo, Tolbøll, Kløjgaard, Hee og mange andre, som du kan se i slægtstræet.Aner med erhverv i landbrug og fiskeri var forventet, inden jeg begyndte forskningen. Men at handel med dyr og tømmer, således også skudefart fra Thy til Norge, var en væsentlig beskæftigelse for nogle af mine aner, kom meget positivt bag på mig. Nordentoft og Hjardemål er andre kendte steder i Thy og Hannæs, der har lagt navn til store slægter, som også indgår i mit slægtstræ som indirekte relation. Af andre kan jeg nævne Løvenbalkerne, der bl.a. var præster og godsejere af Tjele. Ligeså godset Aunsbjerg ved Viborg spiller en væsentlig rolle som leverandør af anemedlemmer.Min morfar, Otto Pedersen, stammer også fra Thy. Husmandsfamilier, der klarede sig ved hårdt slid på små ejendomme og evt. med bierhverv. Oldemor hed Dorthea Sunesen. Hun stammer fra en Monn slægt sporet tilbage til omkring år 1725.Fra bl.a. Viborg er det aner med erhverv indenfor præste-, provste- og bispegerningen (Holm, Løvenbalk, Bang mv), der spiller en stor rolle i mit mødrende ophav. Nu kan jeg bedre forstå, hvorfor min mors store ungdomsdrøm var at blive præst. Endvidere har jeg samlet trådene om min farmors familierelationer. De udspringer fra Vensyssel og har efternavne som Andersen, Helmich, Kock, Christensen m.fl. Min oldefar, Jens Emanuel Andreas Andersen, er født 1875 i Ugilt Sogn, Hjørring Amt. Blev spinderiarbejder i Hjørring og fik rigtig mange børn med to hustruer. I mine vensysselske familier fødes der rigtigt mange børn. Jeg forventer derfor at have rigtigt mange nulevende slægtsmedlemmer. Er du en af dem, så håber jeg, at du også synes kendskabet til vore forfædre er interessant. Lad mig høre fra dig eller bliv medlem af min side. Alle, der laver slægtsforskning, er velkommen til frit at bruge informationer fra min hjemmeside.Dog kan jeg ikke garantere 100% for alle datas rigtighed. Flere gange har jeg fundet tydelige fejl i indtastninger af folketællinger. Jeg er nok heller ikke selv fejlfri. Skulle du, når du har kigget på mit slægtstræ, opdage fejl i mine data eller tænke, at du ligger inde med andre oplysninger om mine aner, vil jeg være dig taknemmelig for, om du vil kontakte mig. Gerne på elseliljedamen@gmail.com. eller på tlf. 51805221.Jeg vil ligeledes meget gerne i kontakt med slægts-interesserede efterkommere af mine forfædre og -mødre. Dette sted blev oprettet ved hjælp af MyHeritage.com. Det er et rigtig godt system, hvor alle kan oprette et sted for sin slægt. Her kan du offentliggøre dit stamtræ på nettet og dele dine billeder. Du kan oprette tidslinjer, udskrive slægtstræer, skabe geografisk overblik over slægtens bevægelse og selvfølgelig kommunikere med de nulevende slægtsmedlemmer.   Hvis du ønsker at blive medlem af denne Webside, venligst kontakt mig ved at klikke på her eller bruge nedennævnte kontakt informationer.Mit stamtræ findes online pÃ¥ denne side. Der er 11614 navne pÃ¥ webstedet.Siden blev sidst opdateret den 25. sep. 2024 og har i øjeblikket 3 medlem(mer). Hvis du ogsÃ¥ gerne vil være medlem, skal du klikke pÃ¥ her.    God fornøjelse med læsning af min hjemmeside! Else Margrethe Andersen, ThistedKontakt mig meget gerne med stort og småt på tlf. 51 80 52 21 eller email:elseliljedamen@gmail.com

Nyere aktiviteter