HENNINGSEN Web Site

Velkommen til HENNINGSEN Web Site

Jeg hedder Peter Henningsen og er webansvarlig for dette sted.Desværre kan jeg ikke bekræfte alle SmartMatches. Jeg modtager over 50 henvendelser om dagen vedrørende bekræftelser - og det er der simpelthen ikke tid til!  Der er 4 hovedfamilier repræsenteret i slægtstræet:   - Henningsen, med rødder i egnen syd/sydvest for Herning,     sporet tilbage til Henning Christensen i Brande, ca. 1650.     De fleste af de tidlige efterkommerne var hedebønder - senere     generationer drev også handel.     Slægtsnavnet skyldes Henning Paarup Jensen, husmand i Skarrild,      født 1829 - eller (for en anden gren af familien)     Henning Busk Jensen, husmand i Vorgod, født 1819.     Agnes Henningsen, som blev født i Vorgod 1903, var i en periode     Danmarks ældste - hun døde 25. januar 2013, 109 år gammel efter     en lungebetændelse.    - Christophersen, med rødder i egnen omkring Horsens,     sporet tilbage til Mads Braad, handelsmand i Visby, ca. 1559 og     Eiler Jacobsen, borgmester i Vordingborg, ca. 1600.     Næsten alle gårde på Alrø i Horsens fjord blev i en periode omkr.     1700 ejet af Jost Rosenmejer, der var indvandret fra Westphalen.     Familien nedstammer i lige linje fra ham - og en stor del af efter-     kommerne var håndværkere.     Slægtsnavnet skyldes Christopher Nielsen Falster i Klakring,     født 1745.    - Neubert, med rødder i egnen omkring Chemnitz i Tyskland,      sporet tilbage til Georg Friedrich Neubert, smed i Limbach,      ca. 1750.       Neubert betyder "nytilkommen", så der var en "Neubert" i      de fleste landsbyer på egnen - men de var ikke nødvendigvis     i familie med hinanden ...     Nogle stykker flyttede til København, mens andre flyttede til USA     - bl.a. til Knoxville, Tennessee, hvor Neubert Springs ligger.    - Olsen, med rødder på Fyn og i København,     sporet tilbage til Mads Graae Wrangel, bager i Kerteminde ca. 1760     og Mads Biil, skibsmand i Nyborg ca. 1700.     Slægtsnavnet skyldes Ole Christensen, daglejer i Kalundborg,      født ca. 1800.Dette sted blev oprettet ved hjælp af MyHeritage.com. Det er et rigtig godt  system, hvor alle kan oprette et sted for deres famile og offentliggøre et stamtræ på nettet og dele deres billeder. Hvis du har informationer eller bemærkninger vedrørende dette sted, bedes du venligst kontakte mig ved at klikke på her.

Nyere aktiviteter